Aktindsigt
Opret sag for hurtigere eksekvering
Processen for at oprette en aktindsigt er blevet ændret. Når du vælger Dan aktindsigt er det første skridt nu, at dialogen Ny aktindsigt åbner. I dialogen skal du oprette en ny sag, som aktindsigtsrapporten lægges på.

Figur 1. Felter til at oprette en sag i dialogen "Ny aktindsigt"
Det ekstra skridt forbedrer F2’s ydelse ved dannelse af aktindsigter. Det gør det også muligt at arbejde videre med andre opgaver, mens F2 danner rapporten i baggrunden.
Det er gennem en konfiguration muligt at lade brugere knytte nye aktindsigtsrapporter til eksisterende sager i stedet for at skulle oprette en ny sag. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain. |