Søgninger
Nyt design til knapper ved avanceret søgning
Designet for knapperne, der vises ved avanceret søgning, er blevet opdateret. Det drejer sig specifikt om knapperne til højre for fritekstsøgefeltet.
Knappen Ryd søgekriterier er blevet indført. Tidligere var funktionen kun tilgængelig efter klik på Søgekriterier. Klik på knappen for at rydde alle aktive, avancerede søgekriterier.
Knappen Gem søgning er tilføjet tekst, så det er lettere at afkode, hvad den gør. Tidligere bestod knappen kun af et diskette-ikon. Klik på knappen for at gemme den nuværende søgning.
Der er også indført en tastaturgenvej til at rydde aktive søgekriterier: Ctrl + Shift + X.
Informationsikon på avancerede søgefelter
Udvalgte avancerede søgefelter har fået et informationsikon. Klik på ikonet for at åbne en beskrivelse af de særlige søgetermer, der kan bruges i feltet. Det kan eksempelvis være søgetermerne "Uoplyst" eller "Min enhed" i feltet "Akt-/sagens adgangsbegrænsning" eller "+7" eller "I dag" i feltet Aktens frist.
Ny søgegruppe: "Noter"
Der er indført en ny avanceret søgegruppe, "Noter". Gruppens søgefelter inkluderer felter til at søge efter noters indhold, indlægsforfattere, noters titler og deltagere på akters noter.
Søgefelt | Mulige værdier | Beskrivelse |
---|---|---|
"Note indhold på akter/sager" "Note indhold på akter" "Note indhold på sager" |
Fritekst |
Søger efter noter, der indeholder de valgte søgeord. |
"Notedeltager" |
Bruger Enhed Mig Min enhed |
Søger efter noter, som den valgte bruger eller enhed er sat på som deltager. |
"Notetitel på akter/sager" "Notetitel på akter" "Notetitel på sager" |
Fritekst |
Søger efter notetitler, der indeholder de valgte søgeord. |
"Noteindlæg af, på akter/sager" "Noteindlæg af, på akter" "Noteindlæg af, på sager" |
Bruger Mig |
Søger efter noteindlæg, som den valgte bruger har skrevet. |
Bedre muligheder for at søge efter bestillinger
Det er nu muligt at søge på flere typer af metadata i søgegruppen "Bestillinger" under avanceret søgning. Det drejer sig om følgende metadatafelter:
-
Opretterenheder
-
Bestillingsnummer
-
Modtagerenheder
-
Nuværende bestillingsstatus.
Med metadatafeltet "Nuværende bestillingsstatus" er det muligt at søge på flere bestillingsstatusser på samme tid. For eksempel vil en søgning på "Accepteret" og "Accepteret med kommentar" vise alle de bestillinger, som er blevet accepteret med eller uden en kommentar.
Ny bestillingskolonne samt opdaterede kolonnenavne
Kolonnen "Bestillingsstatus" er nu tilgængelig i resultatlisten, når den vises som akter eller bestillinger.
Fire andre bestillingskolonner er blevet opdateret. Det er blevet tydeligere, at kolonnerne er relateret til bestillinger, og de matcher nu navnene på de tilsvarende søgefelter.
-
Kolonnen "Bestillingstyper" er omdøbt til "Bestillingstype"
-
Kolonnen "Frist" er omdøbt til "Bestillingsfrist"
-
Kolonnen "Intern frist" er omdøbt til "Bestilling, intern frist"
-
Kolonnen "Id" er omdøbt til "Bestillingsnummer"
Kolonnen "Bestillingsnummer" er kun tilgængelig, når resultatlisten vises som bestillinger. |
Nye kolonner til godkenders trinfrister
Der er tilføjet to kolonner til resultatlistens aktvisning: Min godkendelsestrinfrist og Dage til min godkendelsestrinfrist. Din godkendelsesfrist er defineret som fristen på det første trin, hvor du er godkender, men ikke har godkendt endnu.
Kolonne | Beskrivelse |
---|---|
Min godkendelsestrinfrist |
Viser fristen på det næste trin, hvor brugeren er godkender. |
Dage til min godkendelsestrinfrist |
Viser antal dage til, at fristen på brugerens næste trin udløber. |
Har du godkendt på alle trin, hvor du er godkender, vises fristen på dit sidste trin.