Alle forbedringer

Ting, der er nye og spændende i 10.0.

F2 Basis

  • Der er indført en række designforbedringer, som betyder, at elementer i blandt andet visningslinjen over resultatlisten og i previewet af akter kan vises i en undermenu, hvis der ikke er plads til dem i det pågældende vindue.

  • Designet af knapperne "Chats", "Noter" og "Påtegninger" i previewet i hovedvinduet er blevet forbedret. Det gælder også for knapperne "Chats", "Noter", "Påtegninger" og "Bestillinger" i aktvinduets preview samt knapperne "Noter", "Påtegninger" og "Kvalitetssikring" i sagsvinduets preview.

  • I hoved- og sagsvinduets previews er layoutet for titlerne på aktens vedhæftede dokumenter blevet grafisk forbedret.

  • Lister har nu som standard et design, som øger tilgængeligheden. Det er muligt at vælge mellem standardvisning eller kompakt visning af lister under "Opsætning".

  • Menugruppen "Navigation" i hoved-, akt- og sagsvinduet har fået et nyt og forenklet design. Det er nu lettere at se, at menupunkterne bruges til at navigere fra f.eks. hovedvinduet til akt- eller sagsvinduet.

  • I hovedvinduets preview er der lavet designforbedringer af de faner, som bruges til at skifte mellem previewvisning af akter, parter, bestillinger og godkendelser.

  • Designet af navigationslinjen over listerne samt visningslinjen over fritekstsøgefeltet i hovedvinduet er blevet forbedret.

  • Det er muligt at åbne en oversigt over tredjepartsbiblioteker fra fanen "F2" under "Om F2".

  • Der er indført en ny konfiguration af cachelagring, som gør, at akter i hovedvinduet caches og derfor vises hurtigere. Konfigurationen er som standard slået til.

  • Der er nu større linjeafstand mellem aktive søgekriterier, der vises i dropdown-menuen for knappen "Søgekriterier" i hovedvinduet.

  • Konfigurationen af sagshjælp ved masseoperationer i hovedvinduet er nu som standard slået til.

  • Visse avancerede søgefelter har fået et infoikon. Klik på ikonet for at åbne en beskrivelse af særlige søgetermer, der kan bruges i feltet, fx "Uoplyst" eller "Min enhed".

  • Søgefanerne i hovedvinduet har fået et opdateret design med lysere nuancer og runde hjørner.

  • Det er muligt at søge efter enheder med det avancerede søgefelt "Chatdeltager".

  • Der er indført en ny avanceret søgegruppe, "Noter". Gruppens søgefelter inkluderer felter til at søge efter noters indhold, indlægsforfattere, noters titler og deltagere på akters noter.

  • Knappen "Ryd søgekriterier" er blevet tilføjet til højre for søgefeltet, når avanceret søgning er slået til. Klik på knappen for at rydde alle aktive søgekriterier.

  • Knappen "Gem søgning" har fået nyt design. Nu har knappen både tekst og ikon. Tidligere bestod knappen kun af et diskette-ikon.

  • Der er indført en ny tastaturgenvej til at rydde aktive søgekriterier: Ctrl+Shift+X.

  • Arbejdet med dokumenter på akter er blevet forbedret og tillader nu i højere grad samarbejde om dokumenter. Dokumenter og de akter, de ligger på, kan åbnes i redigeringstilstand uafhængigt af hinanden, så forskellige brugere kan redigere forskellige dokumenter på akten samtidig. Den nye proces betyder, at det som udgangspunkt kun er udvalgte filtyper, der kan åbnes til redigering direkte fra F2 Desktop. Det inkluderer f.eks. Word- og Excel-dokumenter. De udvalgte filtyper kan konfigureres i samarbejde med cBrain.

  • Knapperne "Ret" i aktvinduets bånd og "Ret dokument" ved højreklik på dokumenter har fået et nyt ikon. Ikonet matcher det nye design for dokumentsamarbejde og -redigering.

  • Det er muligt at overtage arbejdet med en akt eller et dokument fra en anden bruger. Det gøres for akter med "Overtag akt" i aktvinduets bånd og for dokumenter med funktioner i højrekliksmenuen. Brugeren, der overtages fra, notificeres om ændringen.

  • F2 gør brugere opmærksomme på, om de specifikt er ved at overskrive deres egne ændringer til akt- og godkendelsesdokumenter. Det kan eksempelvis ske, hvis brugeren er logget ind i F2 på to forskellige computere.

  • Processen for gendannelse af akt- og godkendelsesdokumenter efter uventede lukninger af F2 Desktop er blevet forbedret. I gendannelsesprocessen er det nu muligt at sammenligne det gemte dokument med de ugemte, gendannede rettelser og tage stilling til, om rettelserne skal gemmes. Har en anden bruger ændret akt- eller godkendelsesdokumentet i mellemtiden, kan de gendannede rettelser gemmes som en kopi af akten. Gendannelsesvinduet vises ikke længere ved opstart, hvis den kun indeholder dokumenter fra andre computere, brugeren er logget ind på.

  • Der er indført flere visuelle indikatorer i alle F2 Desktops vinduer, der viser, at et dokument er under redigering. På dokumentikonet påsættes et blyantikon, og et tooltip på dokumentets navn fortæller, hvilken bruger der har påbegyndt redigering og hvornår.

  • Der er indført en dialog, som giver overblik over vedhæftede dokumenters versioner. Herfra kan tidligere versioner af dokumentet åbnes eller eksporteres.

  • Håndteringen af tjek af samtidighed er forbedret i forbindelse med adgangskontrol, når en akt oprettes.

  • Forsendelsesformat for individuelle dokumenter bestemmes nu via dokumentets højrekliksmenu. Ændringen sker for at øge tilgængeligheden i aktvinduets dokumentområde.

  • Flag i højrekliksmenuen for akter og i værdilisteadministrationen er blevet mere tilgængelige ved hjælp af sort skrift og tydelige, farverige symboler for flag.

  • En række tekster og menupunkter i påmindelsesdialogen er blevet forbedret for at øge brugervenligheden.

  • De steder, hvor der har stået "Kontakter" i brugerfladen, er teksten ændret til "Partsregisteret".

  • Standardlisten "Bibliotek" har fået nyt ikon. Ikonet ses også i højrekliksmenuen i hoved- og sagsvinduets resultatlister og i aktvinduets "Flyt til"-funktion på fanen "Avanceret".

  • Funktionen "Opdater" på hovedvinduets navigationslinje udgår. Funktionaliteten erstattes af det nye menupunkt "Genindlæs søgelister" på fanen "Indstillinger".

  • Det er muligt at scrolle horisontalt i resultatlister og previewet, hvis Shift holdes nede.

  • F2 understøtter ikke længere Open Office-filer som dokumentskabeloner. Det er stadig muligt at få vist Open Office-filer, som fx er modtaget på e-mail, som PDF’er eller i previewet. PDF-generering af Open Office-filer håndteres nu med Microsoft Office.

  • Det er muligt for en bruger med privilegiet "Brugeradministrator" at logge en anden bruger ud af alle F2-sessioner. Det kan for eksempel være relevant, hvis det af sikkerhedsmæssige årsager ønskes, at brugeren logger ind på ny.

  • Funktionen "Vis alle" på hovedvinduets navigationslinje udgår. Funktionaliteten erstattes af det nye menupunkt "Vis alle enhedssøgninger" på fanen "Administrator", der er tilgængeligt for brugere med privilegiet "Søgningsadministrator".

  • Det er muligt at importere sikkerhedsgrupper via en XML-fil på F2’s integrationsserver. Der udføres samtidig en synkronisering af de importerede grupper. Det betyder, at sikkerhedsgrupper i F2, der ikke er med i XML-filen, bliver deaktiveret ved import.

  • Deaktiverede parter vises ikke længere i distributionslister, når de foldes ud i dialogen "Distributionslister" eller i dialogen "Redigér distributionsliste".

  • ProcessEditor-værktøjet og det tilhørende privilegie er blevet fjernet.

F2 Touch

  • Når en bruger med privilegiet "Brugeradministrator" logger en anden bruger ud af alle F2-sessioner, sletter F2 Touch de "Husk mig"-oplysninger og push-notifikationer, som vedrører brugeren.

  • F2 Touch registrerer tidspunktet i loggen for, hvornår en bruger har prøvet at udføre en handling, og hvornår handlingen blev forsøgt for første gang.

  • Det er muligt i F2 Touch at vælge, om statusbeskeder vedrørende fortrydelse af handlinger automatisk skjules efter 5 sekunder, 30 sekunder eller 2 minutter.

  • Værktøjslinjen forbliver nu i toppen af skærmen i stedet for i toppen af skriveruden, når en akt redigeres. Dermed kan værktøjslinjen nemt tilgås, når skriveruden indeholder mere tekst, end der kan vises på én skærm.

  • Det er muligt at dele billeder fra Fotos på iOS med F2 Touch.

  • Det er muligt at dele websider fra Safari på iOS med F2 Touch.

  • Det er nu muligt at udvide bestillingers synlighed til alle, som har adgang til akten.

  • Feltet "Beskrivelse" ved oprettelse af en bestilling har nu samme muligheder og samme værktøjslinje som aktens skriverude.

F2 Manager

  • Metadatafeltet "Adgangsbegrænsning" bliver nu som standard udfyldt med brugerens navn på den sag, som automatisk oprettes til annoterede dokumenter. Eksisterende sager bliver ikke påvirket.

  • Det er muligt at slå den automatiske quick guide fra på F2 Manager via en konfiguration.

F2 Hjælp

  • Der er kommet en ny fane i hoved-, akt- og sagsvinduet: "Hjælp". På fanen samles de hjælpefunktioner, der er tilgængelige i F2.

  • Der er indført et nyt vindue i F2 Desktop: "F2 Hjælp". Vinduet indeholder korte artikler om F2’s funktioner. For nogle funktioner i F2 kan den mest relevante hjælpeartikel åbnes via F1-tasten.

  • Der er indført nye tooltips til mere end 200 elementer i hovedvinduet.

  • Der er nye tooltips på visse af hovedvinduets dropdown-menuer og datovælgere i båndene.

  • Tooltips for knapper og andre elementer er blevet bredere, så teksten er nemmere at læse.

  • En lang række tooltips, primært i båndet, vises nu i længere tid.

  • Tooltippet for resultatlistens kolonne "Ikon" er blevet forbedret. Tooltippet viser nu, om en akt er besvaret eller videresendt, om den er sendt sikkert, og om det er en kladde.

F2 Tilgængelighed og genveje

  • Det er muligt at navigere til delelinjer med tastaturet og bruge piletasterne til at justere deres placering. En delelinje er for eksempel linjen mellem resultatlisten og aktpreviewet i hovedvinduet.

  • Det er muligt at navigere til e-mailfelterne "Fra", "Til", "Cc" og "Brevdato" i aktens preview.

  • Kontrasten er blevet forøget en række steder i F2 Desktop:

    • For rækker i sags- og aktlister i "Høj kontrast"-tilstand

    • For partslister i e-mailfelterne "Fra", "Til", "Cc" og "Brevdato" i aktens preview i "Høj kontrast"- tilstand

    • Mellem tekst og baggrund for afsender og modtager i aktpreviewet

    • Mellem baggrund og tekst for et valgt element i dropdown-menuer i avanceret søgning.

  • Det er nu muligt at åbne højrekliksmenuen for parterne i e-mailfelterne "Fra", "Til", "Cc" og "Brevdato" med tastaturgenvejen Shift+F10.

  • Et skærmlæserprogram læser startvinduet i F2 Desktop.

  • Et skærmlæserprogram læser delelinjer op i F2 Desktop. En delelinje er for eksempel linjen mellem resultatlisten og aktpreviewet i hovedvinduet.

  • Auto-forslagsfelter i F2 Desktop er blevet forbedret, så et skærmlæserprogram nu kan fortælle brugere, hvad felterne er, og hvordan de bruges.

  • Fokusrækkefølgen i akt- og sagsvinduer i F2 Desktop er forbedret. Fokus rykkes nu horisontalt fra venstre mod højre.

  • Et skærmlæserprogram læser afsnitoverskrifterne på fanerne i dialogen "Opsætning" i F2 Desktop.

  • Et skærmlæserprogram læser knapperne "Udvid dokumentområde" og "Minimer dokumentområde" i F2 Desktop.

  • Et skærmlæserprogram fortæller, hvordan brugeren vælger en visning over resultatlisten i hovedvinduet i F2 Desktop.

  • Det er muligt at bruge et eksternt tastatur i F2 Touch på iPad og iPhone, inklusive ved login.

  • Der er nye ikoner til download af dokumenter under "Dokumenter" i F2 Touch. De nye ikoner har større kontrast og er dermed mere tilgængelige end før.

  • Den alternative tekst til knappen, der lukker dialogen "Opret e-mail" i F2 Touch, er lokaliseret.

  • Pilen, der udfolder "Cc"- og "Xbc"-felterne ved oprettelse af ny e-mail i F2 Touch, kan tilgås ved hjælp af navigationsgestus.

  • Mulighederne for et dokument under overskriften "Dokumenter" i aktvinduet i F2 Touch kan tilgås ved hjælp af navigationsgestus.

  • Kontrasten er blevet forøget en række steder i F2 Touch:

    • ved den grå vandmærketekst i login- og søgefelter

    • ved titler på knuder i lister

    • mellem valgte og ikke-valgte elementer i en liste

    • ved hjælpeteksten for antallet af viste akter i "Indstillinger"

    • ved farvemulighederne, der vælges via værktøjslinjen i skriveruden.

  • Valg af preview i F2 Touch er blevet forbedret, så et skærmlæserprogram fortæller, om en knap er valgt, og om der er ulæst kommunikation af den type på akten.

  • Et skærmlæserprogram læser nu fejl- og systembeskeder i F2 Touch inklusive på loginskærmen.

  • Et skærmlæserprogram læser slet-ikonet, der bruges til at fjerne "på vegne af"-rettigheder under indstillinger i F2 Touch, og navigere dertil med navigationsgestus.

  • Et skærmlæserprogram læser metadatafelternes titler og korrekte inputtype under "Vis detaljer" i aktvinduet i F2 Touch.

  • Et skærmlæserprogram læser fold ud-menuerne "Vis som" og "Tilføj" i F2 Touch.

  • Et skærmlæserprogram læser antallet af resultater og deres position i resultatlisten samt felter med autofuldførelse i F2 Touch.

  • Et skærmlæserprogram kan i F2 Touch læser knappen, der bruges til at udfolde søge- og filtreringsmuligheder for en liste samt navigationslinjens ikoner på det øverste grå bånd for preview.

  • Et skærmlæserprogram fortæller, om de udvidede søge- og filtreringsmuligheder i F2 Touch er foldet ud eller skjult.

  • Et skærmlæserprogram fortæller, om knappen "Send" i F2 Touch er deaktiveret.

  • Et skærmlæserprogram læser nu mulighederne for et dokument under overskriften "Dokumenter" i aktvinduet i F2 Touch.

  • Et skærmlæserprogram læser de statusbeskeder, der vises, når brugeren kasserer ændringer i en e-mail i F2 Touch.

  • Et skærmlæserprogram fortæller nu, at felterne på login-siden samt titelfeltet ved oprettelsen af nye akter i F2 Touch er påkrævede.

  • Et skærmlæserprogram læser flag på akter i F2 Touch.

Aktindsigt

  • Processen for at oprette en aktindsigt involverer nu også oprettelsen af en sag, som aktindsigtsrapporten lægges på. Dette ekstra skridt har gjort det muligt at forbedre ydelsen ved dannelse af aktindsigter markant.

  • Det er via en konfiguration muligt at lade brugere knytte nye aktindsigtsrapporter til eksisterende sager i stedet for at skulle oprette en ny sag.

Bestilling

  • Det er nu via en konfiguration muligt at tilvælge et nyt og forbedret design af bestillingsvinduet.

  • Det er muligt at konfigurere, at felterne "Frist" og "Erindringsdato" på en svarakt samt feltet "Frist" på en godkendelsesakt er præudfyldte. Det er også muligt at angive en prioriteret rækkefølge for hvert felt. Det forudsætter, at det nye bestillingsdesign er slået til.

  • Bestillingskolonnerne "Frist" og "Intern frist" er omdøbt til henholdsvis "Bestillingsfrist" og "Bestilling, intern frist" for lettere at kunne skelne dem fra andre kolonner i resultatlisten.

  • Søgefeltet "Nuværende bestillingsstatus" er blevet tilføjet under avanceret søgning i hovedvinduet.

  • Søgefelterne "Opretterenhed" og "Modtagerenhed" er blevet tilføjet under avanceret søgning i hovedvinduet.

  • Det er muligt at søge på bestillingsnummer under "Avanceret Søgning".

  • Det er muligt at konfigurere, at bestillingens frist og den interne frist skal være præudfyldt, når en bestilling oprettes.

cLearning

  • F2-læringsvideoer er flyttet til deres eget vindue. I alle F2’s vinduer findes læringsvideoerne på fanen "Hjælp" ved klik på "Videoer". Tidligere lå videoerne på fanen "F2".

cPort

  • Listen af rapporter i cPort vises i alfabetisk rækkefølge.

Godkendelser

  • Der er tilføjet to kolonner til resultatlistens aktvisning: "Min godkendelsestrinfrist" og "Dage til min godkendelsestrinfrist". Brugerens egen godkendelsesfrist er defineret som fristen på det første trin, hvor vedkommende er godkender, men ikke har godkendt endnu.

  • Der er indført eksternt id på godkendelsesskabeloner. Id’et skal sættes under oprettelse af skabelonen.

Flettekoder

  • Det er muligt at bruge funktionen $field.TrueFalse("text1", "text2")$ i boolske flettefelter. Det betyder, at der for felter af denne type er to tekstalternativer, som automatisk kan indflettes i et Word-dokument, afhængigt af om feltets værdi er sand eller falsk.

  • Det er muligt at vælge, om indholdet i et flettefelt i en Word-skabelon skal skrives med store eller små bogstaver.

Kig i Egen Sag

  • Downloadede PDF’er navngives som standard efter akten.

Metadata Remover

  • Rensning af et dokument før afsendelse foretages nu via højrekliksmenuen for det pågældende dokument. Før valgtes rensningen via en dropdown-menu ud for dokumentet.

OCR

  • OCR-behandling er blevet opdateret for bedre at kunne håndtere dokumenter i flere situationer.

Oprydningslister

  • Det er muligt at oprette aktoprydningslister. Aktoprydningslister kan defineres efter både aktens emneord og tid, siden akten blev afsluttet. Listerne kan også defineres efter udvalgte metadata for sagerne, akterne ligger på.

  • Kolonnen "Emneord" er tilføjet i resultatlisten i dialogen "Oprydningslister" og viser emneord tilknyttet hhv. sager og deres akter.

Procesunderstøttelse

  • Ydelsen er forbedret i forbindelse med fletning af dokumenter i sagsforløb.

  • Det er muligt at opdatere et sagsforløb til den nyeste version via menupunktet "Opdater sagsforløb" i båndet.

  • Relaterede felter fra andre sager opdateres med det samme, når en ny sag bliver valgt i et felt i et sagsforløb.

REST

  • Det er muligt at tilføje en dokumentbeskrivelse ved oprettelse af dokumenter gennem F2 REST.

  • Det er muligt at sætte en frist på en sag gennem F2 REST.

Selvbetjening

  • Datovælgeren har fået et klikbart kalenderikon.

  • Der er indført tooltips på hjælpeikonerne frem for hjælpetekster. Tidligere var det nødvendigt at klikke på ikonet for at åbne teksten.