Fjernprint
Udskyd og tilbagekald forsendelser til fjernprint
Det er muligt at konfigurere en udskydelsesperiode for fjernprintsforsendelser. Udskydelsesperioden er et tidsrum, hvor en fjernprintsforsendelse afventer afsendelse fra F2 og stadig kan tilbagekaldes.
Brevdatoen for en udskudt akt bliver først sat, når udskydelsesperioden er forbi. Det kræver fuld skriveadgang til akten at tilbagekalde den. Når en akt tilbagekaldes, sker følgende:
-
Aktens status bliver sat til "Behandles".
-
Akten bliver låst op for redigering.
-
Akten fjernes fra udbakken.
-
Akten lægges i indbakken hos brugeren, der tilbagekalder.
-
F2 registrerer i aktens historik, at den er blevet tilbagekaldt.
Udskydelsesperioden gælder på systemniveau. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.