Indstilling og opsætning

Nye opsætningsmuligheder for at danne tilpasset PDF af akter

Der er indført to nye personlige opsætningsmuligheder under "Akter". Mulighederne styrer, hvordan F2 præudfylder dialogen "Dan tilpasset PDF af akt".

Funktion Beskrivelse

"Inkludér alle dokumenter på akten"

Vælg, om alle dokumenter på en akt som udgangspunkt skal inkluderes, når du danner en tilpasset PDF af akten.

"Tilføj dokument-header på alle valgte dokumenter"

Vælg, om der skal indsættes en header på alle valgte dokumenter, når du danner en tilpasset PDF af akten.

Nye visningsmuligheder for resultatlisten

Der er nu fire visningsmuligheder for resultatlisten i stedet for to. Opsætningsmuligheden for visning af resultatlister er desuden blevet omdøbt til "Visning af resultatlister".

Klik på Opsætning på fanen "Indstillinger". Gå til fanen "Bruger" for at få vist indstillingen "Visning af resultatlister". Du kan vælge mellem "Rummelig", "Standard","Kompakt" og "Ultra kompakt". Indstillingerne "Rummelig" og "Standard" har øget tilgængelighed.

image
Figur 1. Rummelig og ultra kompakt visning af resultatlisten

Nye visningsmuligheder for søgelister

Nu kan du vælge mellem fire forskellige visninger af søgelisterne i venstre side af hovedvinduet. Gå til fanen Indstillinger, klik på Opsætning, og gå derefter til fanen Bruger. Under "Visning af lister" kan du vælge mellem visningerne "Rummelig", "Standard", "Kompakt" eller "Ultra kompakt". Indstillingerne "Rummelig" og "Standard" har øget tilgængelighed.

image
Figur 2. Rummelig og ultra kompakt visning af lister