F2 Manager 2 version 2.0.4
Vi har med denne version forbedret og rettet uhensigtsmæssigheder i F2 Manager 2-appen. Du kan se alle forbedringer og fejlrettelser i afsnittene nedenfor.
Du kan læse om de større nyheder i version 2.0.4. her.
Forbedringer til F2 Manager 2
-
Der er indført en fejlbesked, hvis et dokument ikke kan vises.
-
Det er nu muligt at lave tekstannoteringer i dokumenter ved at tilføje tekstbokse.
-
Ved dokumenter i annoteringstilstand er menupunktet "Kassér" blevet omdøbt til "Fortryd" og rykket til venstre side af værktøjslinjen.
Fejlrettelser til F2 Manager 2
-
Håndtering af fejl, der forårsagede, at en fejlbesked ikke blev vist, hvis et dokument ikke kunne vises.
-
Håndtering af fejl, der forårsagede, at annoteringsværktøjet "lineal" ikke blev slået fra, når annoteringstilstand blev afsluttet.
-
Håndtering af fejl, der forårsagede, at fokus i et dokument ikke var toppen af dokumentet, når det blev åbnet.
-
Håndtering af fejl, der forårsagede, at fokus i et dokument kunne ændre sig, når annoteringstilstand blev afsluttet med "Fortryd".
-
Håndtering af fejl, der i visse tilfælde forårsagede, at skift af serveradressen i iPadens "Indstillinger" ikke genstartede appen korrekt.
-
Håndtering af fejl, der forårsagede, at menupunkterne "Fortryd" og "Gem" i annoteringstilstand blev vist på dansk, selvom iPaden var indstillet til engelsk.
Nyheder til F2 Manager 2
De enkelte nyheder i F2 Manager 2 gennemgås i de følgende afsnit.
Tekstannoteringer
Det er muligt at lave tekstannoteringer i dokumenter. Åbn et dokument i annoteringstilstand, og tryk på tekstboksikonet i værktøjslinjen. En tekstboks åbner i dokumentet.
Tryk på tekstboksen, og skriv din tekst ved hjælp af tastaturet. Du kan ændre tekstboksens størrelse ved at trække i den lille blå plet i højre side. Du flytter tekstboksen ved at trykke på den, mens du rykker dens position i dokumentet.
Tryk på det runde menuikon i øverste højre hjørne af tekstboksen for at åbne en menu, hvor du kan vælge skrifttype, skriftstørrelse, tekstfarve og baggrundsfarve. Fra menuen kan du fjerne tekstboksen igen ved at trykke på Fjern.
Tryk på blyantsikonet i værktøjslinjen for at vise kassen med de andre annoteringsværktøjer.