Alle forbedringer

Ting, der er nye og spændende i version 12.0.

F2 Basis

  • Dialogen "Opsætning" er omdøbt til "Personlige indstillinger" og har fået et nyt og forbedret design, hvor det blandt andet er muligt at fremsøge indstillinger.

  • Der er tilføjet en ny dialog ved nulstilling af globale standardkolonneindstillinger. Efter klik på "Ja" til at nulstille indstillingerne spørger den nye dialog, om de nuværende kolonneindstillinger også skal nulstilles.

  • Teksten i dialogerne "Tilknyt akter til sag" og "Foreslåede ændringer ved gem akt", som vises i forbindelse med sagshjælp, er opdateret for tydeligere at afspejle, når brugeren deaktiverer sagshjælp. Desuden er knappen, der slår sagshjælp fra, flyttet længst til højre i dialogerne for at følge F2’s standardlayout for knapper.

  • Dialogen, der viser systembeskeder, har fået et forbedret design, som blandt andet viser, hvornår beskeden er sendt.

  • Der er udvidede muligheder for at konfigurere, om felter i dialogen "Partsegenskaber" skal være synlige og redigerbare. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

  • Logning til databasetabellen ”PerformanceLog” udføres nu asynkront for at undgå at påvirke ydelsen yderligere, når F2’s servere er belastede.

  • Ydelsen er forbedret ved dannelse af server-logfiler.

  • Der er indført en ny bagvedliggende teknologi til at sammenkæde PDF’er samt udtrække sideantal og oprette bogmærker i PDF’er.

  • Rullepanelet har fået nyt design. Du kan nu rulle horisontalt ved at holde Shift-tasten nede, mens du scroller. Dette gælder en række steder i hoved-, sags-, og aktvinduet.

  • Dialogen "Opsæt værktøjslinjen og båndet" har fået et nyt og forbedret design.

  • Det er via en konfiguration muligt at medtage menupunktet "Ny sag med samme metadata" i hovedvinduets højrekliksmenu. Der oprettes en sag uden akter, som indeholder samme metadata som den sag, der højreklikkes på. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

  • Dialogen, som vises, når du gemmer en ny søgning, er forbedret med nye knapper og mere informativ tekst. Dialogen viser nu den liste, søgningen er baseret på, og et info-ikon, som viser søgekriterierne.

  • Det er muligt at vælge "Svar alle" og "Svar alle og medtag bilag" i højrekliksmenuen i hovedvinduet.

  • Filtreringsfelter i "Sagsskabeloner", "Fraseadministration", "Filupload" og "F2 konfiguration" har nu en vandmærketekst, der forklarer, hvilket filtreringsfelt der er tale om.

  • Tooltips for parter i for eksempel chatten og aktpreviewet er blevet forbedret og viser også brugerens roller.

  • Indstillingen "Brug nye redigeringsmuligheder i aktdokumenter" har skiftet navn til "Anvend nyt tekstredigeringsprogram i aktdokumenter". Der er ikke længere stavekontrol, hvis du bruger det gamle tekstredigeringsprogram i aktdokumenter.

  • Knapperne "OK" i dialogen "Vælg part" og "Tilføj part(er)" i dialogen "Vælg parter" er nu også aktive ved valg af elementer såsom enhed eller aktpart i listerne til venstre i dialogerne.

  • Resultatlisten i vinduet "Dokumentversioner" er opdateret med et mere moderne design.

  • Adobe Acrobat Reader er ikke længere påkrævet for at udskrive dokumenter.

  • Dialogen "Parter har ikke adgang til akten" har fået et nyt og forbedret design.

  • Dialogen "Ny akt" har fået et nyt og forbedret design. Der er nu større knapper, og radioknapper er erstattet af en dropdown-menu.

  • Det er via en konfiguration muligt at tilføje emneord til en ny akt fra dialogen "Ny akt". Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

  • Det er via en konfiguration muligt at indsætte et link i dialogen "Ny akt", for eksempel til organisationens retningslinjer for navngivning.

  • Bekræftelsesdialogen, der vises ved gendannelse af en akt, indeholder nu information om, at akten kan findes i "Mit arkiv" samt mulighed for at åbne akten efter gendannelse.

  • Dialogen "Slet dokument?" i aktvinduet er opdateret med ny tekst, og du kan oprette en ny version af akten, inden dokumentet slettes.

  • Kolonnen "Matcher søgning" er tilføjet til resultatlisten for at forbedre tilgængeligheden. Tidligere blev der udelukkende anvendt en farve til at indikere, om akten matcher søgekriterierne.

  • Favorit-ikonet, der for eksempel vises på listen "Favoritter" til venstre i hovedvinduet, har fået en ny farve med større kontrast.

  • Note-ikonet, der for eksempel vises på akter i resultatlisten, har fået en ny farve med større kontrast.

  • Ydelsen er forbedret ved åbning af vinduet "Ny sag" på systemer med mange sagsskabeloner.

  • De avancerede søgefelter "Til" og "Fra" under kategorien "Forsendelse" giver nu mere relevante autofuldførelsesforslag.

  • F2 viser nu en mere retvisende overskrift på dialogen om ugemte ændringer ved lukning af en akt.

  • Funktionen "Vedhæft som PDF" følger nu systemindstillingen for, om PDF’er tilføjes øverst eller nederst i dokumentlisten for akter.

  • Det er muligt at tilføje noter til akter og sager via højrekliksmenuen i hoved- og sagsvinduet.

  • Det er muligt for F2 at håndtere e-mailadresser, der indeholder specialtegn.

  • Det er muligt at oprette "på vegne af"-rettigheder for en deaktiveret bruger. Det er ikke længere nødvendigt at genaktivere brugeren.

  • F2 viser ikke længere en fejlbesked, hvis PDF-versionen af dokumenter ikke er klar ved afsendelse via e-mail. F2 afventer nu, at dokumenterne er klar og sender dem derefter.

  • Privilegiet "Teamadministrator" er erstattet af "Team-opretter", som giver rettigheder til at oprette og redigere alle teams på tværs af myndigheden.

  • Der vises et banner med teksten "Privat e-mail" i vinduet "Ny e-mail", når du opretter en e-mail fra "Mine private akter".

  • Dialogen, som vises, når en anden bruger annullerer din redigering af et dokument, har fået nyt ikon og mere retvisende tekst.

  • Det er muligt at åbne en liste i en ny søgefane ved at klikke på den med musehjulet.

  • Dialogen "Egenskaber" for dokumenter har fået et nyt og mere brugervenligt design.

  • Dialogen, som vises ved klik på "Nyt dokument fra skabeloner" i en akt med ugemte ændringer, er forbedret. Du kan også vælge "Spørg mig ikke igen" i dialogen.

  • Du bliver nu bedt om at bekræfte, når du fjerner en eller flere akter fra en sag. Funktionen kan slås til og fra via dine personlige indstillinger.

  • Dialogen, som vises, når en anden bruger overtager din redigering af en akt, har fået nyt ikon og nyt navn. Den hedder nu "En anden bruger har overtaget akten".

  • Knappen "Vis flere felter" til visning af sagens udvidede felter er flyttet til sagsvinduets bånd.

  • Søgefaner i hovedvinduet kan nu flyttes rundt med "drag and drop". Den første søgefane er dog låst.

  • Det er muligt at få vist et tooltip med den fulde tekst, hvis en tekst i resultatlisten er forkortet, fordi kolonnen ikke er bred nok til at vise den fulde tekst.

  • Visning af vinduet "F2 Konfiguration" er forbedret, så vinduet straks åbnes, og en spinner vises, mens data hentes.

  • Dialogen, der vises ved ugemte ændringer i en sag, når du sender en note, er opdateret med nyt ikon og mere brugervenlig tekst.

  • Dialogen, som vises, når en anden bruger har overtaget redigeringen af en akt og efterfølgende gemt sine ændringer, er forbedret. Den hedder nu "Akten kan ikke gemmes" og har fået nyt ikon, nye knapper og mere retvisende tekst.

  • Båndet i vinduet "Dokumentskabeloner" har fået nye knapper, som gør det muligt at oprette, omdøbe og slette mapper for dokumentskabeloner.

  • Dialogerne, der vises ved dannelse af en PDF af en akt eller en tilpasset PDF af en akt med ugemte ændringer, er blevet forbedret. De har fået nyt ikon, titel og tekst. Derudover har dialogerne fået nye knapper med flere typer handlinger.

  • Dialogen, der vises ved afsendelse af en chat eller en note på en akt med ugemte ændringer, er blevet forbedret med nyt design og nye knapper med flere typer handlinger.

  • Der er nu en hjælpetekst på højrekliksfunktionerne "Opret mappe", "Omdøb mappe" og "Slet mappe" for personlige mapper i listevisnigen til venstre i hovedvinduet.

  • Notifikationsbeskeder i resultatlisten vises nu altid på dit valgte sprog frem for afsenderens sprog. Det gælder notifikationer oprettet i version 12 og frem.

F2 Touch

  • Det er muligt at starte F2 Touch på iOS i offline-tilstand.

  • F2 Touch kombinerer nu PDF-filer med de samme indstillinger, som du har valgt i F2 Desktop.

F2 Manager 2

  • Der vises en mere retvisende fejlbesked, hvis du forsøger at ændre et ad hoc-møde, som indeholder en eller flere akter, du ikke har adgang til.

F2’s hjælpeværktøjer

  • Tooltips for knapperne i menugruppen "Navigation" på båndet i hoved-, sags- og aktvinduet er forbedret.

F2 Tilgængelighed og genveje

  • Du kan nu navigere i listevisningen i hovedvinduet med tastaturets piletaster uden at aktivere søgelisterne automatisk. Det kræver et tryk på mellemrumstasten at åbne den markerede liste. Hvis du bruger udvidet tilgængelighed, søges der nu i listerne, når de vælges med mellemrumstasten.

  • Der er større kontrast mellem partsforslag og baggrundsfarven ved det markerede element i felter med autoudførelse under en avanceret søgning.

  • Nummerering og frist på godkendelsestrin kan nu læses af skærmlæsere.

  • Der er nu et tooltip for knappen "Slet trin" på godkendelser og godkendelsesskabeloner.

  • Skærmoplæsning er forbedret i sagsforløb i forbindelse med asynkrone handlinger.

  • Feltet "Hvem kan se bestillingen?" i bestillingsvinduet kan nu læses af skærmlæsere.

  • Fanebeskrivelserne er forbedret for skærmlæsere i følgende dialoger:

    • "Tilpas værktøjslinjen og båndet"

    • "Opsæt værktøjslinjen og båndet" i standardindstillinger

    • "Justér rækkefølge på F2 Manager" på godkendelsesslusefanen.

  • Der kommer nu fokus i dropdown-menuen "Vælg skabelon", når der tilføjes en godkendelse til akten i dialogen "Ny akt". Ved klik på "Fjern godkendelse" sættes fokus i feltet "Titel". Elementerne læses dermed automatisk op af skærmlæsere. Dette gælder for det gamle design af dialogen "Ny akt".

  • Det er muligt at anvende Enter-tasten som genvej til at gemme indstillinger i dialogen "Tilpas værktøjslinjen og båndet".

  • Det første element i sagshjælpsvinduet kommer nu automatisk i fokus og læses dermed op af skærmlæsere.

  • Efter en søgning uden resultater kan teksten "Ingen resultater" nu læses af skærmlæsere.

Administratorgodkendelser

  • Det nye modul F2 Administratorgodkendelser giver mulighed for at beskytte tildeling af udvalgte brugerrettigheder med en godkendelse. Modulet giver mulighed for mere kontrol og logning af, hvilke rettigheder brugere tildeles i F2.

AI Assistant

  • F2 AI Assistant giver nu tydeligere besked, hvis du trykker på en anmodning, før F2 har klargjort dokumentet.

  • Ydelsen er forbedret for F2 AI Assistant, og svaret genereres nu løbende i ruden "F2 AI Assistants svar".

  • Tekstfeltet "F2 AI Assistants svar" er forbedret, så det kan vise formateret tekst.

  • Vinduet "F2 AI Assistant" har fået en knap, som gør det muligt at rydde feltet "Bed om justeringer".

Aktindsigt

  • Der er indført en ny bagvedliggende teknologi til at danne aktindsigtsrapporter. Det betyder blandt andet, at indholdsfortegnelsens links er klikbare.

Aktindsigt, Avanceret

  • Det er nu muligt at anonymisere dokumenter direkte fra F2 ved hjælp af Cleardox eller andre tredjepartsværktøjer.

Arbejdstid

  • Det nye modul F2 Arbejdstid gør det muligt at definere en arbejdstid for organisationen og forhindre, at brugere modtager notifikationer i indbakken uden for arbejdstid. Notifikationer kan gennemtvinges uden for arbejdstid ved brug af "Straks"-tilstand.

Bestilling

  • Det er muligt at sende en bestilling til en ny modtager, efter den første modtager har accepteret bestillingen.

  • Flere tekster er ændret i det gamle bestillingsdesign, så det fremgår tydeligt, at brugeren, som er angivet i feltet "Returnér til", altid modtager notifikationer, når en bestilling udføres.

  • Det er nu muligt at fjerne svarakter fra annullerede bestillinger.

  • Det er muligt at tilgå funktionerne "Acceptér bestilling", "Videresend bestilling", "Skift bestillingsudfører" og "Udpeg akt som besvarelse" fra højrekliksmenuen, når resultatlisten vises som bestillinger.

Del med eksterne parter

Det er muligt for en ekstern part at downloade eller uploade filer til akter i F2, der er for store til at sende i en e-mail. Deling sker ved oprettelse af et download- eller upload-link i aktvinduets menugruppe "Del med eksterne parter". Den eksterne part skal have e-mailadresse og telefonnummer for at kunne benytte linksene.

Digital Post (e-Boks)

  • F2 viser ikke længere en fejlbesked, hvis PDF-versionen af dokumenter ikke er klar ved afsendelse via Digital Post (e-Boks). F2 afventer nu, at dokumenterne er klar og sender dem derefter.

Digital Post (Næste generation)

  • F2 viser ikke længere en fejlbesked, hvis PDF-versionen af dokumenter ikke er klar ved afsendelse via Digital Post. F2 afventer nu, at dokumenterne er klar og sender dem derefter.

Filupload

  • Rapporten efter upload af en fil er nu mere detaljeret. Den viser nu, hvilken bruger der udførte handlingen samt mere information om både handlingen og resultatet.

Flettekoder

  • Det er via en konfiguration muligt automatisk at tilføje et emneord til en originalakt, når du benytter funktionen "Flet til sagsparter" med modulet F2 Flettekoder. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

Fjernprint

  • F2 viser ikke længere en fejlbesked, hvis PDF-versionen af dokumenter ikke er klar ved afsendelse via fjernprint. F2 afventer nu, at dokumenterne er klar og sender dem derefter.

Funktionspostkasser

  • I dialogen "Skift rolle" bliver det første element i listen nu automatisk valgt, så det er hurtigere at skifte rolle.

  • Dialogerne, der vises ved rolleskift, er blevet forbedret med nye titler, ikoner og tekst. Dette indebærer også dialogerne, der vises, når der opstår fejl under rolleskift.

Godkendelser

  • Det er muligt at angive relative frister for godkendelsesskabeloner. Relative frister er dynamiske frister, som er baseret på, hvornår en bestemt handling sker.

  • Deaktiverede brugere vises nu på godkendelsesskabeloner og i godkendelsesforløb. F2 viser en advarselsdialog, før du starter et godkendelsesforløb, der indeholder deaktiverede brugere.

  • Dialogen, der vises ved ugemte ændringer i et akt- eller godkendelsesdokument, efterfulgt af ændringer i en godkendelseshandling, er opdateret med nyt ikon og mere brugervenlig tekst.

Procesunderstøttelse

  • Ydelsen er forbedret for paneler i sagsforløb.

  • Ydelsen er forbedret ved indlæsning af sagsforløb.

  • Beskeden, der vises, når beskrivelsen af en opgave i et sagsforløb er for lang, er mere retvisende.

F2 REST

  • Når der foretages ændringer i F2 Desktop via F2 REST, bliver det registreret, hvilken REST-klient der foretog ændringerne.

Sagsskabeloner, Editor

  • Det er muligt via flettekoder at flette akttitler ind i sagstitler på sager oprettet med en sagsskabelon. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

  • Det er muligt at opsætte sagsskabeloner til at oprette sager automatisk ved modtagelse af en ekstern bestilling.

  • Layoutet er blevet forbedret i dialogerne "Ny installationsreference" og "Opdater installationsreference".

  • Ydelsen er forbedret ved oprettelse og opdatering af installationsreferencer, så F2 ikke fryser midlertidigt.

Service Builder

  • Sagsforløb oprettet med F2 Service Builder kan konfigureres til at understøtte F2 Analytics og søgeskabeloner. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

  • Det er muligt at udstille et felt fra selvbetjeningen i opgavelayouts i sagsforløb.

  • Synligheden af en opgave kan styres på fanen "Sagsforløb" i designskabelonen.

  • Det er muligt at bruge cellereferencer såvel som navngivne celler på beregningsfanen. En cellereference svarer til en celles koordinater i et ark, for eksempel "A1" eller "B12".

Sikkerhed

  • Der er indført en række forbedringer til informationssikkerheden for parter. Det indebærer blandt andet, at CPR-kolonnen, der for eksempel optrådte i partsregisteret, er fjernet.

  • Tredjepartsbiblioteker i F2 Desktop er blevet opdateret for at lukke potentielle sikkerhedshuller.

  • Tredjepartsbiblioteker i F2 Analytics er blevet opdateret for at give adgang til ny funktionalitet og lukke potentielle sikkerhedshuller.

  • Tredjepartsbiblioteker relateret til F2’s tekstredigeringsprogram er blevet opdateret for at lukke potentielle sikkerhedshuller.

  • Tredjepartsbiblioteker i F2 Touch er blevet opdateret for at lukke potentielle sikkerhedshuller.

  • Tredjepartsbiblioteker i F2 Manager 2 er blevet opdateret for at give adgang til ny funktionalitet og lukke potentielle sikkerhedshuller.

  • Tredjepartsbiblioteker relateret til F2’s chatfunktion er blevet opdateret for at give adgang til ny funktionalitet og lukke potentielle sikkerhedshuller.

Tilføjelsesprogram til Microsoft Outlook: Journaliser e-mails i F2

  • Dette nye tilføjelsesprogram gør det muligt at overføre og journalisere e-mails manuelt fra Outlook til F2. De oprettes som akter, og det er muligt at sagsplacere og vælge adgangsniveau direkte fra Outlook.

Tilføjelsesprogram til Microsoft Word: Flettefelter

  • Dette nye tilføjelsesprogram gør det muligt at fremsøge og indsætte flettefelter i dokumenter direkte fra et sidepanel i Word.

  • Det er muligt at definere ekstra kolonner og søgekriterier på knuder i partsregisteret oprettet med en søgeskabelon.

Web Tabs

  • Det er muligt at få vist fanen "Web Tabs" i hoved-, akt- og sagsvinduet. På fanen kan organisationen oprette knapper direkte til websider, for eksempel en fagrelevant database. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.