Alle forbedringer
F2 Desktop
-
Det er nu muligt at deaktivere en sikkerhedsgruppe. En inaktiv sikkerhedsgruppe kan ikke tilføjes adgangsbegrænsningen på en akt eller sag. Deaktivering af en sikkerhedsgruppe har ikke nogen betydning for de akter og sager, hvor den allerede er i brug. Medlemmer af en inaktiv sikkerhedsgruppe kan tilføjes og fjernes på samme måde som for en aktiv sikkerhedsgruppe.
-
Fanen ”Sikkerhedsgrupper” udgår af dialogen ”Enheder og brugere”. Det betyder, at sikkerhedsgrupper nu udelukkende administreres via menupunkterne i menugruppen ”Sikkerhedsgrupper” på administratorfanen i hovedvinduet.
-
Det er nu muligt at vælge F2 Desktop som mailklient i Windows' standardapps.
-
I dialogen ”Opret sikkerhedsgruppe” er det nu muligt at angive en synkroniseringsnøgle, når en sikkerhedsgruppe oprettes.
-
Ydelsen er forbedret ved søgninger på akters oprettelsesdato.
-
I påmindelsesvinduet er det nu også muligt at bruge de redigeringsmuligheder, der kan til- eller fravælges i brugeropsætningen ”Brug nye redigeringsmuligheder i aktdokumenter”.
-
Værktøjslinjen, der optræder i blandt andet akt- og godkendelsesdokumenter, har fået en sprogvælger. Det valgte sprog styrer stavekontrollen for teksten i skriveruden samt sproget for skriverudens højrekliksmenu. Der kan som standard vælges mellem dansk og engelsk, men flere sprog kan tilføjes via en konfiguration. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.
-
Ved sagsoprettelse fungerer emneordsvælgeren nu ligesom øvrige felter, hvis det på installationsniveau er konfigureret, at aktens emneord skal påføres sagen, når sagen oprettes via en sagsskabelon. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.
F2 Digital Post (Næste generation)
-
Der er indført en konfiguration, som gør det muligt at understøtte forskellige hovedpostkasser for flere myndigheder på samme F2-installation. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.
-
Der er indført en konfiguration, som gør det muligt at vælge en standardmodtager for Digital Post, og om denne standardmodtager skal modtage al indkommen Digital Post inklusive svar på Digital Post sendt fra F2. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.
F2 Godkendelsessluse
-
Det er nu muligt at få vist fire nye kolonner, som knytter sig til modulet F2 Godkendelsessluse. Det drejer sig om kolonnerne ”Sluseplacering”, ”Sluseflag”, ”Slusesorteringsfrist” og ”Dage til slusesorteringsfrist”.
-
For slusesekretærer, som håndterer godkendelser for flere slusegodkendere, er det nu muligt at vælge en standardslusegodkender fra dialogen ”Opsætning”. Herefter vil standardslusegodkenderens informationer blive vist i kolonnerne ”Sluseplacering”, ”Sluseflag”, ”Slusesorteringsfrist” og ”Dage til slusesorteringsfrist”, hvis disse tilføjes på lister, som ikke hører til godkendelsesslusen.
-
Det er nu muligt for en slusesekretær at få vist et overblik over alle igangværende godkendelser, som en slusegodkender er involveret i, ved at klikke på knuden med slusegodkenderens navn i listerne til venstre i hovedvinduet.
F2 Procesunderstøttelse
-
Tekst i standardlogbeskeder lokaliseres nu baseret på brugerens valgte sprog frem for serversproget.
F2 Sagsskabeloner, Editor
-
I dialogen ”Opret ny installationsreference” er der indført en ny autofuldførelse for typerne emneord, handlingsfacet og journalplan, som giver et bedre overblik over valgbare elementer for disse typer.
F2 Tilgængelighed
-
Knapperne ”Maksimér preview” og ”Minimér preview”, som findes i hovedvinduets aktpreview og aktvinduets dokumentpreview, har fået tooltips og bliver nu læst op af et skærmlæserprogram.
F2 Touch
-
Tilføjelse af en chatgruppe til en chat er blevet forbedret, så listen med chatdeltagere efterfølgende er nemmere at overskue.
-
Chats viser højst ni chatdeltageres billede eller bogstav under en læst besked. Hvis flere end ni har læst en besked, angives det med et tal, for eksempel ”+1”. Hvis over ni yderligere deltagere har læst beskeden, vises det med udeladelsesprikker, ”…”.