Opret part gennem CPR-integrationen
Du kan oprette parter gennem CPR-integrationen via partsregisteret eller via akt- eller sagsvinduet.
Opret part gennem CPR fra partsregisteret
Du kan oprette en part ved hjælp af CPR-integrationen direkte fra partsregisteret. Højreklik der, hvor parten skal oprettes og vælg Opret ny part fra CPR i højrekliksmenuen.
En dialog åbner, hvor du kan indtaste partens CPR-nummer. Klik på Hent fra CPR. Klik på Find CPR-nummer for at søge efter et CPR-nummer baseret på navn, adresse og postnummer.
Opret part via akt- eller sagsvinduet
Du kan oprette en part via akt- eller sagsvinduet ved at skrive et CPR-nummer i feltet "Aktparter" på akten eller "Sagens parter" på sagen. Når du skifter til et nyt felt, vises en dialog, hvor du får mulighed for at oprette parten gennem CPR-registeret.
Klik på Hent fra CPR for at oprette parten. F2 gemmer automatisk CPR-nummeret på den eksterne part, når et CPR-nummer tilføjes parten via knappen Hent fra CPR. Dialogen lukker automatisk, når CPR-nummeret er gemt.
Du kan også klikke på Find CPR-nummer for at oprette en part ved hjælp af partens navn og adresse i stedet. F2 beder om bekræftelse, før navne- og adresseoplysninger hentes fra CPR-registeret.