Opslag i CPR
Dette afsnit beskriver de måder, hvorpå CPR-integrationens opslagsfunktion kan anvendes til at hente oplysninger om eksisterende, eksterne parter. Læs mere om eksterne parter og oprettelse af disse.
Partsegenskabsdialogen kan tilgås fra partsregisteret, eller ved at klikke på pilen ved partens navn i akt- eller sagsvinduet og derefter højreklikke og vælge Vis egenskaber.
Find et CPR-nummer
I tilfælde, hvor en parts navne- og adresseoplysninger er kendt og registreret på parten i F2, kan partens CPR-nummer slås op ved hjælp af CPR-integrationen.
For at finde et CPR-nummer skal partens navn og adresse udfyldes. |
Lokalisér den part, hvis oplysninger skal opdateres, som beskrevet i afsnittet CPR-oplysninger på parter. Dobbeltklik eller højreklik på parten og vælg Egenskaber for at åbne partsegenskabsdialogen. På fanen ”Generelt” udfyldes navne- og adressefelterne, hvis ikke de allerede er udfyldt.
Gå derefter til fanen ”Identifikation”, og klik på Find CPR-nummer for at hente CPR-nummeret fra CPR.
Efter klik på Ja vil dialogen ”Find CPR-nummer” blive vist. Klik på Find for at slå op i registret. Vælg den ønskede part, og klik på Vælg for at hente oplysningerne.
Når oplysningerne er hentet fra CPR, registreres de på parten. På fanen ”Identifikation” i partsegenskabsdialogen viser et datostempel, hvornår parten sidst blev opdateret.
Det er muligt at ændre visningen af informationerne i partsegenskabsdialogen, så fx knapperne ”Hent fra CPR” og ”Find CPR-nummer” flyttes til en anden fane. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain. |
Find navne- og adresseoplysninger
Hvis en parts CPR-nummer er kendt, så er det muligt at hente navne- og adresseoplysninger gennem CPR-integrationen.
Lokalisér den part, hvis oplysninger skal opdateres, som beskrevet i afsnittet CPR-oplysninger på parter. Dobbeltklik eller højreklik på parten og vælg Egenskaber for at åbne partsegenskabsdialogen. Udfyld CPR-feltet med partens CPR-nummer, og klik på Hent fra CPR for at hente navne- og adresseoplysninger fra CPR.
Når oplysningerne er hentet fra CPR, registreres de på parten. På fanen ”Identifikation” i partsegenskabsdialogen viser et datostempel, hvornår parten sidst blev opdateret.