Overfør søgeresultat fra cSearch til F2’s hovedvindue
Du kan overføre listen af søgeresultater i cSearch-vinduet til F2’s hovedvindue. Klik på ikonet i cSearch-vinduet.

Herefter åbner nedenstående dialog, hvor det er op til dig at vælge, hvorvidt det kun er udsnittet af akter fra resultatlisten i cSearch eller alle akter fra søgeresultatet, som skal overføres til F2’s hovedvindue.
Hvis du klikker på Tilføj, overføres de valgte akter til mappen ”cSearch-resultat”. Klikker du på Overskriv, bliver det eksisterende indhold i mappen overskrevet med de nye søgeresultater. Derved bliver søgeresultaterne, som fremkommer på resultatlisten i cSearch, overført som akter til mappen ”cSearch-resultat”, som du kan finde under knuden ”Mapper” i listevisningen til venstre i F2’s hovedvindue.

Søgeresultatet kan kun overføres, hvis det indeholder akter. Hvis listen af søgeresultater ikke indeholder nogen akter (for eksempel hvis listen kun indeholder sager), vises nedenstående dialog.
