Dokumenter
I F2 vedhæfter du dokumenter til en akt og arbejder med dokumenterne via akten. Vedhæftede dokumenter kan f.eks. være Word-, Excel- eller PDF-filer. Dokumenter kan vedhæftes akten på forskellige måder.
Akten har et aktdokument, som kan redigeres i aktens skriverude.
I menugruppen ”Dokumenter” på aktens bånd finder du menupunkter til at arbejde med aktens dokumenter.
Aktens dokumentområde
Til højre i aktvinduet er dokumentområdet, hvor aktdokumentet og aktens vedhæftede dokumenter ligger. Marker et dokument i dokumentområdet, for at se et preview af dokumentet i aktens skriverude. Dobbeltklik på et dokument for at redigere det. Dokumentet åbner i det relevante program.
I dokumentområde kan du ændre rækkefølgen på dokumenterne. Træk i et dokument for at flytte det. Rækkefølgen kan være vigtig, for eksempel hvis du udskriver den samlede akt som PDF.
Udvid dokumentområdet
Dokumentområdet kan udvides ved klik på Udvid dokumentområdet nederst i dokumentområdet.
Området kan igen minimeres ved klik på Minimer dokumentområdet.
Du kan ændre bredden på dokumentområdet ved at trække i dets grå kant med markøren. Når aktvinduet åbnes, har dokumentområdet som standard den senest valgte bredde for den pågældende aktvisningstype. I dialogen "Opsætning" kan du vælge, om F2 skal huske bredden af dokumentområde for hver aktvisningstype.