Send aktindsigt til godkendelse

Det er muligt at sende en dannet aktindsigtsrapport til godkendelse i organisationen ved hjælp af modulet F2 Godkendelser. Dette er fx relevant, hvis en aktindsigt skal godkendes af en anden afdeling eller enhed, inden den endeligt sendes til aktindsigtsbegæreren.

Godkendere har mulighed for at se og ændre i såvel aktindsigtsrapporten (det vil sige den genererede PDF-version af aktindsigten) samt grundlaget for, hvad der er medtaget og udeladt i aktindsigten (det vil sige selve aktindsigtssagen).

Akten, der indeholder aktindsigtsrapporten, åbnes og herefter klikkes på Ny godkendelse i aktvinduets bånd.

Dialogen til oprettelse af en ny godkendelse åbner og udfyldes med relevant information.

Inden der klikkes på Gem, og godkendelsen dermed oprettes, sættes hak i feltet ”Giv godkendere på dette trin skriveadgang til aktens sag”.

image
Figur 1. Giv godkendere skriveadgang til aktindsigtsrapport

Hakket sættes på alle godkendelsestrin. Herved sikres det, at alle godkendere får skriveadgang til sagen med aktindsigten, så de kan se og ændre i selve grundlaget for aktindsigten.

Hakket i feltet ”Giv godkendere på dette trin skriveadgang til aktens sag” skal sættes, inden godkendelsen startes.

Herefter startes godkendelsen. Hver enkelt godkender kan nu, udover at rette i PDF-versionen af aktindsigtsrapporten, fx også tilføje eller fjerne indhold på selve aktindsigtssagen, da godkender har samme handlingsmuligheder på aktindsigtssagen som aktindsigtsopretter.

Når aktindsigtsrapporten er igennem godkendelsesforløbet og igen befinder sig hos aktindsigtsopretteren, kan vedkommende gøre følgende afhængigt af udfaldet af godkendelsesforløbet:

  • Hvis aktindsigtsrapporten er endeligt godkendt uden kommentarer, eller der er rettet/ekstraheret direkte i PDF-versionen af aktindsigtsrapporten, kan den sendes til aktindsigtsbegærer.

  • Hvis der er tilføjet eller fjernet indhold på selve aktindsigtssagen, skal der dannes en ny aktindsigtsrapport, inden den sendes til aktindsigtsbegæreren.

Læs mere om godkendelsesforløb under Godkendelser.