Konfigurerbare flettekoder
Visse flettekoder kan konfigureres, således at de gengiver informationen i det format, der ønskes.
Håndtering af konfigurerbare flettekoder skal afstemmes med den konkrete flettemotor i F2.
Et eksempel på denne type flettekoder er datofelter. Ønskes en akts brevdato flettet til et dokument, er flettekoden $dossier_letterdate$. Som standard er formatet på datovisningen konfigureret til at vise dd-mm-yyyy.
Ønskes der en anden visning, kan dette gøres ved at indsætte den ønskede visning i flettekoden således:
-
$dossier_letterdate.date(“MM-dd-yyyy”)$
Præcise specifikationer for opsætningsmuligheder angående datovisning kan findes i Microsofts online dokumentation for .NET.
Indsæt automatisk tekstalternativer i boolske felter
Det er muligt at bruge funktionen $field.TrueFalse("text1", "text2")$ i boolske flettefelter. Funktionen betyder, at der for felter af denne type kan defineres to tekstalternativer, hvoraf den ene automatisk kan indflettes i et Word-dokument. Hvilket af de to tekstalternativer, der indsættes, afhænger af, om værdien sand eller falsk vælges i feltet, f.eks. i et sagsforløb. Denne funktion kan fx være relevant at bruge i forbindelse med F2 Procesunderstøttelse.
Vælg store eller små bogstaver til flettefelter
Det er muligt at vælge, om indholdet i et flettefelt i en Word-skabelon skal skrives med store eller små bogstaver. Tilføj "ToLower()" til flettekoden for at vælge små bogstaver, eller "ToUpper()" for at vælge store bogstaver, for eksempel:
-
$case_status.ToLower()$ indfletter sagens status skrevet med små bogstaver.
-
$case_progresscode.ToUpper()$ indfletter sagens statuskode skrevet med store bogstaver.
"ToLower()" kan for eksempel anvendes, hvis indholdet i et flettefelt skal flettes ind midt i en sætning, og indholdet derfor skal skrives med små bogstaver. Denne funktion kan fx være relevant at bruge i forbindelse med F2 Procesunderstøttelse.