Konfiguration af akter

F2 tilbyder visse konfigurationsmuligheder i forbindelse med akter. Disse foretages på installationsniveau tilpasset den enkelte organisation og dennes arbejdsgang. Det er således muligt for organisationen at konfigurere følgende i samarbejde med cBrain:

  • Mulighed for at få vist aktdokumentet og vedhæftede HTML-dokumenter i kompatibilitetstilstand ved at højreklikke i dokumentet, hvis en e-mailakt ikke vises korrekt. Bemærk, at i denne tilstand slås stavekontrollen fra. Konfigurationen er som standard slået fra.

  • Mulighed for at vælge, om chatsamtaler automatisk skal slettes efter et bestemt antal dage uden nye indlæg. Et antal dage, f.eks. 30 eller 60, angives. Det er også muligt at vælge, om nye chats automatisk skal markeres til sletning.

  • Mulighed for at F2 foreslår et andet sted til oprettelse af en ny part end gruppen ”Eksterne parter”.

  • Mulighed for at sætte e-mailimporten op til som standard at give importerede e-mails adgangsniveauer ”Enhed” i stedet for ”Involverede”.

  • Mulighed for at adgangsniveauet bliver kopieret fra den oprindelige akt, når akter besvares eller videresendes.

  • Mulighed for at opmærke akter i forbindelse med kundespecifikke integrationer. Kræver F2 Ekstern Adgang.

  • Mulighed for at justere den mængde tid en akt bevares i listen ”Mine slettede akter”, før den endeligt slettes.

  • Mulighed for at udvikle bedre forslag til felterne ”Sag”, ”Aktparter”, ”Til”, ”Cc” og ”Xbc” i aktvinduet samt feltet ”Tilføj deltagere” i chatvinduet.

  • Mulighed for at tilføje stavekontrol for flere sprog i skriveruden for akt- og godkendelsesdokumenter samt i vinduet for påmindelser og systembeskeder.

  • Mulighed for at benytte ”Send sikkert” ved afsendelse af e-mails til eksterne modtagere.

  • Mulighed for at få vist andre sprog end dansk og engelsk i sprogvælgeren i skriverudens værktøjslinje.