Stamdata for selvbetjening

Udfyld stamdata for selvbetjeningen på fanen ”Selvbetjening” i designskabelonen. Stamdata omfatter bl.a. titel på selvbetjening, det vil sige den overskrift en borger møder på selvbetjeningen. Derudover er det også her, du udfylder om borgeren skal logge ind med NemLogin.

image
Figur 1. Eksempel på stamdata til selvbetjening i designskabelonen
Det visuelle design for selvbetjeningen kan defineres med CSS. Har jeres organisation allerede et eksisterende CSS for jeres selvbetjeningsløsninger fra cBrain, vil en selvbetjening oprettet med F2 Service Builder følge dette. Kontakt cBrain for mere information.

Følgende tabel beskriver, hvordan du skal udfylde felterne til stamdata for selvbetjeningen:

Felt Beskrivelse

”Titel på selvbetjening”

Angiv titlen på selvbetjeningssiden. Titlen fremgår øverst på selvbetjeningssiden.

image
Figur 2. Titel på selvbetjeningen

”Unik forkortelse (ID)”

Angiv en unik forkortelse (ID) for selvbetjeningen.

Forkortelsen fremgår ikke på selvbetjeningen eller i brugerfladen i F2, men bruges i de XML-filer, der genereres til og ligger bag sagsforløbet og selvbetjeningen.

Det er vigtigt, at forkortelsen er unik, da F2 anvender denne til at overskrive eksisterende filer med samme forkortelse, hvis designskabelonen indlæses flere gange i F2.

ID’et må kun bestå af bogstaver og heltal uden mellemrum. ID’et må ikke indeholde æ, ø, å eller specialtegn.

”NemLogin”

Angiv, om borgeren skal logge ind på selvbetjening med NemLogin eller om selvbetjeningen skal være uden login.

Vælg ”x” i dropdown-menuen, hvis NemLogin skal anvendes.

For at anvende NemLogin kræves det, at NemLogin er opsat og tilgængeligt på det valgte F2-miljø. NemLogin opsættes i samarbejde med cBrain.

”Akttitel”

Angiv, hvilken titel du ønsker at give akten, der automatisk oprettes, når en henvendelse fra selvbetjeningen modtages i F2.

Du kan anvende flettefelter med information fra selvbetjeningen i akttitlen, så f.eks. borgerens e-mail eller navn indgår i titlen.

Akten journaliseres automatisk på den sag, der oprettes i forbindelse med henvendelsen.

”Sagstitel”

Angiv, hvilken titel du ønsker at give sagen, der automatisk oprettes, når en henvendelse fra selvbetjeningen modtages i F2.

Du kan anvende flettefelter med information fra selvbetjeningen i sagstitlen, så f.eks. borgerens e-mail eller navn indgår i titlen.

”Journalplanskode (Eksternt ID)”

Angiv, om der skal tilknyttes en journalplanskode til sagen, der automatisk oprettes, når en henvendelse fra selvbetjeningen modtages i F2.

Du angiver det eksterne ID for den relevante journalplanskode. Det eksterne ID finder du i F2.

”Handlingsfacet (Eksternt ID)”

Angiv, om der skal tilknyttes en handlingsfacet til sagen, der automatisk oprettes, når en henvendelse fra selvbetjeningen modtages i F2.

Du angiver det eksterne ID for den relevante handlingsfacet. Det eksterne ID finder du i F2.

”Kassationskode (Eksternt ID)”

Angiv, om der skal tilknyttes en kassationskode til sagen, der automatisk oprettes, når en henvendelse fra selvbetjeningen modtages i F2.

Du angiver det eksterne ID for den relevante kassationskode. Det eksterne ID finder du i F2.

Brug af flettefelter i akt- og sagstitel

Du kan anvende informationer fra selvbetjeningen i titlen på den akt og sag, der automatisk oprettes, når en henvendelse fra selvbetjeningen modtages i F2. Det kan f.eks. være, at du ønsker, at borgerens navn skal indgå i aktens eller sagens titel.

I designskabelonen definerer du et unikt ”Felt-ID” for hver inputfelt på selvbetjeningen. Læs mere om ”Felt-ID” i afsnittet Felter til indholdstypen "Felt".

Felt-ID’et kan benyttes som flettefelt i akt- og sagstitel. Flettefelter anvendes ved at sætte $-tegn omkring felt-ID’et.

image
Figur 3. Brug af flettefelter i akt- og sagstitel
Det er kun felter med felttypen ”Kort tekst”, ”Heltal” og ”Decimaltal”, der kan bruges som flettefelter.