F2 Touch Light

F2 Touch Light er en opsætningsmulighed, der giver begrænset adgang til data i F2 Touch, når denne er på et usikkert netværk. Du har i så fald kun adgang til se og behandle akter i ”Mit arkiv”.

Formålet med F2 Touch Light er at sikre, at udefrakommende personer ikke har adgang til organisationens data (altså ”Arkivet”), hvis en bruger mister sin telefon.

Giver adgang til sager og akter i "Mit arkiv"

F2 Touch Light-opsætningen betyder blandt andet, at du har adgang til sager, men kun kan se akter på en given sag, hvis de ligger i ”Mit arkiv”.

Du kan åbne dine lister som i F2 Touch, men ser kun de akter, som ligger i dit arkiv.

Lister, du har lavet ved hjælp af personlige søgninger i ”Arkivet”, viser øverst en bemærkning om, at kun akter i dit arkiv vises.

image
Figur 1. Eksempel på liste, der ikke er baseret på søgning i ”Mit arkiv”

Bemærkningen vises ikke på lister, der er lavet ved personlige søgninger i ”Mit arkiv”.

Opsætningen af F2 Touch Light foretages i samarbejde med cBrain.

Det er muligt at sætte F2 Touch Light op, så det aktiveres automatisk, når du skifter fra organisationens netværk til et eksternt eller usikkert netværk.

F2 Touch Light og andre moduler

Sådan fungerer F2 Touch Light med følgende moduler:

  • F2 cSearch: Kan udelukkende anvendes til at fremsøge akter, der ligger i dit arkiv. Du kan ikke fremsøge sager.

  • F2 Manager: Kan ikke tilgås fra F2 Touch Light.

  • F2 Styringsreol: Kan ikke tilgås fra F2 Touch Light.