F2 Tilgængelighed og genveje
Digital tilgængelighed er en samlet betegnelse for hjælpemidler, der gør det lettere for brugere at navigere digitalt. Tilgængelighed er relevant for brugere, som er blinde eller svagsynede, men også for brugere med for eksempel musearm, ældre brugere og døve brugere.
Tilgængelighed er blandt andet brug af skærmlæsere og forstørrelsesprogrammer samt navigation uden brug af mus. Du kan bruge en række af Windows' funktioner til tilgængelighed i F2.
Tilgængelighed i F2
|
Opsætning af tilgængelighed: Sæt F2 op til bedre understøttelse af tilgængelighed. Du kan for eksempel anvende skærmlæsere som JAWS i F2. Bemærk, at JAWS kræver særlig opsætning for at fungere optimalt sammen med F2. |
|
Funktioner til tilgængelighed: Tooltips, værktøjslinjen "Hurtig adgang", højrekliksfunktioner og tilgængelighed i udvalgte felter. |
|
Genvejstaster: Navigér og foretag typiske handlinger i F2 med genvejstaster. Du kan se en liste over alle tastaturgenveje. |
Brug af Windows’ tilgængelighed og skærmlæser
cBrain anvender Windows Presentation Foundation-standarden (WPF) til udvikling af F2 Desktops brugergrænseflade. Du kan derfor benytte Microsoft Windows’ skærmlæser, som er inkluderet i Windows 10, i F2. Det samme gælder en række andre Windows-funktioner, som forbedrer tilgængeligheden, for eksempel ”Forstørrelsesglas” og ”Høj kontrast”. F2 er ikke direkte tilpasset funktionerne i Windows’ ”Øget tilgængelighed”, men du kan benytte størstedelen af standardfunktionerne.
cBrain har foretaget omhyggelige test af dele af softwaren, men da ekstern software og indhold kan konfigureres på mange forskellige måder, kan cBrain ikke påtage sig ansvaret for brugen af disse. |