F2 AI Assistant

Med F2 AI Assistant kan du bruge kunstig intelligens til at bearbejde tekst fra akter, dokumenter og chats i F2. Du kan fx omskrive og oversætte dokumenter og opsummere indholdet af lange chats. F2 AI Assistant er udstyret med en række standardanmodninger, som understøtter og effektiviserer dit arbejde med tekster og dokumenter.

Generativ AI

F2 AI Assistant er bygget på en såkaldt Large Language Model (LLM), som bruger maskinlæringsteknologi til at efterligne menneskeligt sprog. En LLM kan derfor bruges til at generere og bearbejde tekster på en måde, som i høj grad minder om den måde, mennesker skriver og bearbejder tekster på.

LLM’er egner sig derfor særligt godt til at skrive udkast til tekster, som du derefter kan kopiere over i et dokument og justere, så de passer til dine behov. Det vil således altid være dig, der kvalitetssikrer tekster, som er blevet skrevet med hjælp fra F2 AI Assistant.

F2 AI Assistant er et fuldt integreret modul, som overholder de gældende adgangsbegrænsninger i F2. F2 AI Assistant kan derfor kun få adgang til data, som du allerede har adgang til og gemmer heller ikke data, som du har delt med den. F2 AI Assistant har ikke adgang til internettet. Sikkerheden er derfor høj, og F2 AI Assistant deler ikke informationer med andre services.

Muligheder med F2 AI Assistant

Du kan bruge AI Assistant i dit daglige arbejde i F2.

icon record

Når du bruger F2 AI Assistant i aktvinduet, kan du fx omskrive eller oversætte tekster.

icon chat

I chatvinduet kan du bruge F2 AI Assistant til at opsummere indholdet i en chat.

cai

Du kan bede F2 AI Assistant om at justere sit svar, hvis du eksempelvis ønsker et andet fokus i teksten eller vil omskrive den til en bestemt målgruppe.

setup

En bruger med privilegiet "F2 AIAssistant Admin" kan gennem vinduet "Anmodningsindstillinger" ændre synligheden af anmodninger til F2 AI Assistant.