Rapportbeskrivelser
cBrain udvikler og vedligeholder en lang række standardrapporttyper. Her finder du en beskrivelse af hver rapporttype og deres standardrapportopsætninger.
Mange af de beskrevne standardrapporttyper følger automatisk med, når Analytics bliver tilgængeligt, mens andre skal opsættes særskilt. Derudover er det i samarbejde med cBrain muligt at udvikle rapporttyper specifikt til din organisations behov, eksempelvis udtræk af data vedrørende jeres sagsforløb. Kontakt cBrain for mere information.
Standardrapporttyperne er kategoriseret efter den type data, de udtrækker:
-
Adgang giver indsigt i, hvordan brugere anvender deres privilegier og adgang til data.
-
Brugere dækker rapporttyper med fokus på brugere i F2. Det gælder specifikt deres brugeropsætninger, herunder roller, privilegier og medlemskab af sikkerhedsgrupper.
-
Data giver indsigt i de dataelementer, der ligger i organisationens arkiv, såsom akter og sager.
-
LIS dækker rapporttyper målrettet ledelsesrapportering med fokus på sagsbehandlingsprocessen og dens effektivitet.
-
LIS Bestilling er ledelsesrapportering specifikt om de typer bestillinger, der er installeret. Læs mere om de forskellige typer af bestillinger under Bestilling, Koncernbestilling og Ekstern Bestilling.
-
LIS Godkendelser er ledelsesrapportering specifikt om godkendere og godkendelsesforløb. Læs mere om godkendelsesforløb under Godkendelser.
Sådan læser du en rapportbeskrivelse
Rapportbeskrivelsen fortæller først og fremmest, hvilken del af databasen rapporttypen trækker data fra. Hertil beskrives det overordnede formål med rapporter af den type, som du også kan bruge som inspiration for at opsætte dine egne rapporter.
Rapportbeskrivelserne gennemgår også hver rapporttypes standardopsætninger. For hver rapportopsætning beskrives det tiltænkte formål og følgende dele af opsætningen:
-
Kolonner, der beskrives med:
-
Kolonnenavn som det optræder i F2’s brugerflade.
-
Beskrivelse af det data, kolonnen trækker ud.
-
Eksempel på udtrukket data.
-
-
Eventuelle filtre, der beskrives med:
-
Navnet på den kolonne, der danner filter.
-
Den værdi, filteret er udfyldt med.
-
Beskrivelse af den effekt, filteret har på udtrækket.
-
-
Eventuelle felter til udfyldelse, der beskrives med:
-
Navnet på den kolonne, der danner feltet.
-
Beskrivelse af, hvordan du skal udfylde feltet.
-
Nogle kolonner udfyldes med tekniske navne for elementerne i F2, som ikke nødvendigvis er det navn, der kendes fra F2’s brugerflade. Det gælder blandt andet de privilegier, der kan tildeles roller. |