Modtag og behandl godkendelse
En godkender modtager godkendelsen i sin indbakke, når det er vedkommendes tur til at behandle godkendelsen.
Hold musen over godkendelsesikonet i resultatlisten, som vist nedenfor, for at se:
-
Hvem der afventes godkendelse fra.
-
Hvorvidt godkendelsen er returneret.
Akten med godkendelsen åbnes, og godkender kan nu påbegynde sin behandling af godkendelsen. Godkender har følgende behandlingsmuligheder:
-
Returner
-
Godkend.
På godkendelsesforløbet fremgår det af den blå markering, at godkendelsen ligger på trin 1 – i det her tilfælde hos Helene Høst. Det er muligt at fortryde en godkendelse eller at fortryde igangsættelsen af en godkendelse.
Læs mere i afsnittet Returner, fortryd godkendelse eller fortryd igangsættelse.
I nedenstående tabel beskrives godkenders og den ansvarliges behandlingsmuligheder i detaljer.
Godkend | |||
---|---|---|---|
Ønsker brugeren at godkende vælges fanen ”Godkend”. Der kan knyttes en bemærkning til godkendelsen i feltet ”Bemærkning” Klikkes der på Godkend og send til [brugerens navn], godkendes og sendes godkendelsen til det næste trin i forløbet – i det her tilfælde trin 3. Når der klikkes på Godkend på sidste godkendelsestrin i godkendelsesforløbet, er godkendelsen endelig godkendt. Godkendelsesforløbet vil dermed være slut. |
|||
Returner |
|||
Ønsker brugeren at returnere godkendelsen, vælges fanen ”Returner”. Der kan knyttes en bemærkning til returneringen i feltet ”Bemærkning”. I dropdown-menuen ”Returner til” vælges der, hvilket trin godkendelsen skal returneres til. Et hvilket som helst godkendelsestrin forud for ens eget trin kan vælges. Som standard returneres der til den godkendelsesansvarlige. Klikkes der på Returner og genoptag efter [den valgte brugers navn], returneres godkendelsen til den valgte bruger – i det her tilfælde Ann Sekner. Godkendelsesforløbet starter således forfra, og akten skal herefter godkendes igen på alle efterfølgende trin. Returner og genoptag hos mig sender godkendelsen retur til den angivne godkender (her til den ansvarlige: Ann Sekner). Efter behandling genoptages godkendelsen hos godkenderen der returnerede (det vil sige hos Kasper Klausen på trin 2). Returner og genoptag efter mig (betinget godkendelse): Godkendelsen sendes retur (her til den ansvarlige: Ann Sekner) og efter behandling, genoptages godkendelsesforløbet efter den aktuelle godkenders trin, det vil sige på trin 3, som hvis godkendelsen havde været godkendt på trin 2. |
|||
Genoptag hos |
|||
Behandlingsmuligheden ”Genoptag hos” vises, når en godkendelse har været returneret, fortrudt eller ophævet. ”Genoptag hos” anvendes, når godkendelsen skal sættes i gang igen. Den ansvarlige/godkender har således følgende muligheder: Godkendelsesforløbet skal startes forfra og skal igennem alle godkendelsestrin igen: Det vil sige, at godkendelsen genoptages hos Helene Høst (trin 1). Godkendelsen skal springe de godkendelsestrin over, der går forud for den aktuelle godkenders eget godkendelsestrin (”Genoptag hos mig”): Godkendelsen genoptages hos Kasper Klausen (trin 2) og springer trin 1 (Helene Høst) over. Godkendelsesforløbet skal genoptages efter den aktuelles godkenders trin: Kasper Klausen har godkendt betinget, derved anbefales den ansvarlige at genoptage godkendelsesforløbet hos Irene Tangmose (trin 3). De forskellige returneringsmuligheder afhænger dels af hvilket godkendelsestrin godkendelsen befinder sig på, dels af hvad der er anbefalet af tidligere godkendere.
|
Optræder det gule felt ”Der er sket ændringer i aktens dokumenter/metadata” ved en godkendelse, betyder det at der er foretaget ændringer i godkendelsesakten efter afsendelse af godkendelsen til det pågældende trin.
Klik på advarselsikonet for at se ændringerne.
Returner, fortryd godkendelse eller fortryd igangsættelse
Når en godkendelse er blevet returneret til den ansvarlige for godkendelsen, fortrudt eller igangsættelsen af godkendelsen er blevet fortrudt, standses godkendelsesforløbet midlertidigt.
Returner godkendelse
Klik på Returner for at sende godkendelsen tilbage til et tidligere godkendelsestrin med besked om, at godkendelsen ikke kan godkendes. Dette kan gøres på tre forskellige måder, der hver indikerer graden af ændringer, der skal foretages, før godkendelsen kan godkendes.
-
Returner og genoptag efter [brugerens navn]: Når returneringsmodtageren godkender, genoptages forløbet efter det trin, som godkendelsen var returneret til. Godkendelsen skal gennem alle efterfølgende trin igen (fuldstændig returnering).
-
Returner og genoptag hos mig: Godkendelsen sendes retur til et tidligere trin i godkendelsesforløbet. Returneringsmodtageren sender godkendelsen tilbage til den aktuelle godkender (returnering for redigering).
-
Returner og genoptag efter mig: Godkendelsen sendes retur til behandling af få rettelser, før godkendelsesforløbet kan fortsætte på det næste godkendelsestrin i det oprindelige forløb (betinget godkendelse).
Godkenderen kan tilknytte en bemærkning, der indikerer, hvorfor godkendelsen returneres.
Godkendelsesforløbet standser midlertidigt, når godkendelsen returneres. Det betyder, at godkendelsen skal genoptages efter returnering.
Fortryd godkendelse
Godkenderen kan trække sin godkendelse tilbage til sit eget trin i godkendelsesforløbet. Godkenderen kan trække godkendelsen tilbage ved at klikke på de tre prikker og derefter på ”Fortryd godkendelse” på sit eget trin.
Godkendelsesforløbet standses dermed midlertidigt. Dette er kun muligt, så længe godkendelsen ikke er endelig godkendt. Godkenderen kan kun trække sin egen godkendelse tilbage.
Fortryd igangsættelse
Det er muligt at fortryde igangsættelse af godkendelsen og trække den tilbage til den ansvarlige. Det omfatter til forskel fra fortrydelse af godkendelse hele forløbet og ikke kun fortrydelse af det enkelte trin. Igangsættelsen af en godkendelse fortrydes ved klikke på de tre prikker og derefter på ”Fortryd igangsættelse” på den ansvarliges trin. Den ansvarlige kan til enhver tid trække sin godkendelse tilbage.
Alle godkendere kan fortryde igangsættelse af godkendelsen ved at trække godkendelsen tilbage til den ansvarliges trin. Godkendelsesforløbet standses dermed midlertidigt.