Opret digital post til e-Boks

Digital post via e-Boks kan oprettes enten via F2’s hovedvindue eller via en akt. De forskellige muligheder bliver uddybet i de næste afsnit. Uanset hvordan forsendelsen oprettes, er fremgangsmåden for afsendelse ens.

Opret forsendelser til e-Boks via hovedvinduet

Klik på Ny e-Boks i hovedvinduets bånd for at oprette en ny e-Boks-forsendelse.

image
Figur 1. Menupunktet ”Ny e-Boks”

Det er også muligt at oprette en e-Boks-forsendelse via højrekliksmenuen i hovedvinduet.

Højreklik på en akt eller sag i resultatlisten, og vælg Ny i højrekliksmenuen. Klik herefter på Ny e-Boks.

image
Figur 2. Opret e-Boks-forsendelse via højrekliksmenu i hovedvinduet

Aktvinduet for den nye forsendelse åbner automatisk i e-Boks-visning.

Opret e-Boks-forsendelser via aktvinduet

Det er muligt at oprette forsendelser via e-Boks i aktvinduet. Klik på fanen Avanceret, klik på Forsendelsestype, og vælg e-Boks i dropdown-menuen, som vist nedenfor. Akten sættes dermed i e-Boks-visning.

image
Figur 3. Sæt akt i e-Boks-visning