Konfiguration af F2 Digital Post (Næste generation)
F2 Digital Post (Næste generation) kan konfigureres på installationsniveau i forhold til din organisations behov. Konfigurér følgende i samarbejde med cBrain:
-
Begræns hvilke CPR- og CVR-numre der kan sendes Digital Post til. Dette kan, for eksempel, benyttes i forbindelse med test. Denne konfiguration er som standard slået fra.
-
Vælg en standardmodtager for Digital Post, og om denne standardmodtager skal modtage al indkommen Digital Post inklusive svar på Digital Post sendt fra F2.
-
Understøt flere Digital Post-postkasser i F2, så indkommende digital post automatisk fordeles til specifikke enheders eller brugeres indbakker.
-
Understøt forskellige hovedpostkasser for flere myndigheder på samme F2-installation.
-
Vælg, om modtageren skal kunne besvare en Digital Post.
-
Send Digital Post obligatorisk, uagtet om modtageren er fritaget. Bemærk, at det kun er visse myndigheder, der har beføjelse til dette.
-
Brug aktdokumentet som hoveddokument. Hoveddokumentet indeholder den Digitale Posts primære besked.
-
Opsæt et kontaktpunkt for Digital Post-modtagersystemer, for at kunne modtage svar på Digital Post sendt fra F2 i F2, når et andet system er det primære modtagersystem.
Ovenstående liste over mulige konfigurationer i forbindelse med F2 Digital Post (Næste generation) er ikke udtømmende. cBrain anbefaler, at konfigurationer foretages i samarbejde med cBrain. |