F2 Filupload

F2 Filupload gør det muligt at uploade filer direkte fra F2’s brugerflade til F2’s servere. Ved upload sørger F2 Filupload for at placere filerne de korrekte steder på serverne.

Med F2 Filupload kan du på overskuelig vis administrere filer, der allerede er uploadet til F2, nemt uploade nye filer og nemt oprette nye filversioner.

Du kan for eksempel uploade Service Builder-designskabeloner og e-mailskabeloner til brug i sagsforløb.

Det er muligt at uploade Service Builder-designskabeloner og e-mailskabeloner. Organisationen kan aktivere yderligere filtyper i samarbejde med cBrain.

Administrér filer i vinduet "Filer uploadet til F2"

Al filadministration foregår i vinduet "Filer uploadet til F2". Her finder du aktuelle filversioner (1) og uploader nye filer og filversioner (2). Du kan også åbne vinduet "Versionshistorik" (3), hvor du kan versionsstyre organisationens uploadede filer.

file upload dialogue index
Upload ikke en fil direkte i et F2-produktionsmiljø, før filen er testet i et F2-testmiljø og eventuelt et F2-præproduktionsmiljø. På den måde sikrer du, at uhensigtsmæssigheder, der eksempelvis kan få et eksisterende sagsforløb til at fejle, bliver fanget i testfasen.