Konfiguration af F2 Aktindsigt
F2 Aktindsigt kan konfigureres på installationsniveau i forhold til din organisations behov. Konfigurér følgende i samarbejde med cBrain:
-
Bestem en standardopsætning til tilpasning af aktindsigtsrapporten. Dialogen ”Tilpas aktindsigt” kan opsættes med den samme standard i hele F2-installationen, så aktindsigtsrapporter som udgangspunkt dannes med samme opsætning. Den enkelte bruger kan dog efterfølgende tilpasse hver enkelt aktindsigtsrapport, hvis det ønskes.
-
Opsæt et filter, der automatisk fjerner uønsket indhold som eksempelvis akter eller filindhold med bestemt navngivning, inden en aktindsigtsrapport dannes.
-
Definer, hvad et tomt aktdokument i F2 er. Et aktdokument uden tekst bliver til en blank side, når aktindsigtsrapporten laves. Dette undgås dog, når jeres organisation opstiller en definition på et tomt aktdokument. I så fald fjerner F2 automatisk de sider fra aktindsigtsrapporten, der ellers ville have været blanke. Dette filter er ikke synligt for den enkelte bruger.
-
Bestem, hvilken tekst der står i den sorte bjælke i toppen af hvert bilag, når aktindsigtsrapporten genereres.
-
Definer en standardopsætning til layout for aktindsigtsrapporten, herunder en standardforside.
-
Lad brugere få mulighed for at knytte nye aktindsigtsrapporter til eksisterende sager i stedet for at skulle oprette en ny sag.
Ovenstående liste over mulige konfigurationer i forbindelse med F2 Aktindsigt er ikke udtømmende. cBrain anbefaler, at konfigurationer foretages i samarbejde med cBrain. |