F2’s hjælpeværktøjer
F2 leveres med en række hjælpeværktøjer, som alle brugere kan anvende. Værktøjerne varierer i detaljegrad, så du kan finde hjælp, uanset om du er helt ny i F2, eller om du er en erfaren bruger, der er nysgerrig efter mere viden.
Hjælpen i F2 starter allerede i de tooltips, du finder på mange af funktionerne. Her finder du korte forklaringer på funktioner, der kan hjælpe dig med at huske, hvad specifikke menupunkter gør.

Står der Tryk på F1 for hjælp i bunden af et tooltip, kan du åbne en relevant hjælpeartikel om funktionen med F1. |
Selve hjælpeværktøjer er samlet på fanen Hjælp. Fanen er tilgængelig i hoved-, akt- og sagsvinduet.

Fra fanen kan du åbne F2 Hjælp, den integrerede hjælpefunktion i F2, og F2 Docs, den hjemmeside du læser lige nu. Du kan også åbne cBrains læringsvideoer, der præsenterer grundlæggende koncepter og arbejdsgange i animeret format.