F2 Flettekoder

Modulet F2 Flettekoder gør det muligt at flette data fra F2 ind i Microsoft Word-skabeloner. Modulet forenkler og strømliner således skabelsen af standarddokumenter og gør det muligt at oprette mange identiske e-mails med forskellige tilknyttede parter.

Partsregistret og metadatafelterne i F2 indeholder flettefelter med information, der ved hjælp af flettekoder kan hentes og indsættes direkte i dokumenter. På den måde kan du effektivt og hurtigt oprette adressefelter, sagsoverskrifter og lignende. Det frigør værdifuld tid, minimerer risikoen for fejl og øger på den måde kvaliteten af dokumentproduktionen.

Brug af F2 Flettekoder forudsætter kendskab til F2 Basis. Endvidere forudsættes det, at du har kendskab til, hvordan skabeloner i F2 generelt fungerer.

Brug flettekoder

image

For at bruge flettekoder, skal du tilføje fletteskabeloner. Det kan du gøre direkte fra hovedvinduet. Skabelonen skal indeholde en eller flere flettekoder, der alt efter kodens udformning henter information fra partsregistrets eller metadatafelternes flettefelter.

image

image

Du kan oprette specifikke partstyper og generere breve til flere parter på én gang.

image

Du kan også konfigurere visse flettekoder, samt vælge store eller små bogstaver til flettefelter.