Konfiguration af F2 Koncernbestilling
F2 Koncernbestilling kan konfigureres på installationsniveau i forhold til din organisations behov. Konfigurér følgende i samarbejde med cBrain:
-
Bestem, om hakket i feltet ”Informér opretter og ’returner til’ når udført” automatisk skal sættes ved oprettelse af en ny koncernbestilling.
-
Vælg, om knappen Vurdér… og dets tilhørende vurderingsfelter skal være synlige eller ej. Det er også muligt at vælge, om felterne kan udfyldes af alle, eller kun af bestillingsmodtager og den, der står anført i ”Returnér til”.
-
Bestem, om bestillingsaktens frist skal anvendes som akt- og godkendelsesfrist på svarakten i stedet for bestillingsfristen, mens bestillingsfristen skal foreslås som erindringsdato i stedet for bestillingsaktens frist.
-
Bestem, om alle brugere eller kun medarbejdere i bestillingsopretters enhed kan afslutte en koncernbestilling.
Ovenstående liste over mulige konfigurationer i forbindelse med F2 Koncernbestilling er ikke udtømmende. cBrain anbefaler, at konfigurationer foretages i samarbejde med cBrain. |