Avanceret søgning
En simpel søgning med fritekstsøgefeltet bliver hurtigt meget bred. Søgningen kan indsnævres og præciseres ved at søge efter indhold, der optræder i metadatafelter. Dette kaldes en avanceret søgning.
Avancerede søgninger udføres i hovedvinduet med søgefelter. Felterne svarer til metadata på akter, sager, chats og andre elementer i F2, og du kan derfor søge efter meget specifikt indhold. Klik på Avanceret søgning i hovedvinduets bånd (1) for at få vist grupperne af søgefelter (2).
Husk at tjekke, om der allerede er en aktiv avanceret søgning, før du begynder at søge, ellers risikerer du at få et mangelfuldt eller misvisende resultat. Læs, hvordan du ser og rydder aktive avancerede søgninger. |
Højden på området med grupper af søgefelter kan justeres, så resultatlistens synlighed kan tilpasses. Klik på splitteren mellem søgegrupperne og resultatlisten, og træk den til den ønskede placering.
Det er muligt at søge efter et søgefelt. Skriv søgeteksten i feltet lige over søgegrupperne. F2 viser alle de felter, hvor navnet på feltet indeholder søgeteksten. Det er ikke nødvendigt at trykke Enter.
Søgefelterne er opdelt i søgegrupper. Hver søgegruppe kan foldes ud ved at klikke på den. Hver gruppe indeholder en række søgefelter. Se figuren nedenfor.
Hvis der vises en dropdown-pil ud for søgefeltets titel, kan du vælge, hvilken type værdi der skal søges på.
Eksempelvis vælger du under søgefeltet for akt- og sagsstatus, om F2 skal søge efter ”Aktens eller sagens status”, ”Aktens status” eller ”Sagens status”.
Flere søgefelter har et informationsikon . Klik på ikonet for at åbne en beskrivelse af de særlige søgetermer, der kan bruges i feltet. Det kan eksempelvis være søgetermerne "Uoplyst" eller "Min enhed" i feltet Akt-/sagens adgangsbegrænsning eller "+7" eller "I dag" i feltet Aktens frist.
Du kan slå tilgængelige særlige søgetermer op i tabellen for den relevante søgegruppe.
Når du skal udfylde et søgefelt med en bruger eller en enhed, har du følgende muligheder:
-
Skriv navnet på brugeren eller enheden i søgefeltet.
-
Klik på partsikonet i søgefeltet for at fremsøge brugeren i F2’s partsregister.
-
Klik på enhedsikonet i søgefeltet for at fremsøge enheden i F2’s partsregister.
Når du søger efter akter og sager baseret på deres emneord eller parter, er der en dropdown-menu tilgængelig under søgefeltet. Det gælder specifikt felterne ”Akten eller sagens emneord” under ”Generelt” og ”Akt-/sagens parter” under ”Sagsrelevant”. Udfylder du felterne med flere emneord eller parter, giver dropdown-menuen mulighed dig for at vælge, om søgeresultaterne skal matche mindst ét af de indtastede, eller om de skal matche alle.
Når de relevante søgefelter er udfyldt, klikker du på forstørrelsesglasset ved fritekstsøgefeltet eller Enter for at få vist søgeresultaterne.
Se og ryd udfyldte søgefelter
Navnet på en gruppe af søgefelter markeres med fed skrift, hvis et eller flere af søgefelterne er udfyldt. Det gør det muligt at finde felter, der er udfyldt, selv når gruppen er foldet sammen.
Når et søgefelt er udfyldt, vises et flueben på knappen Søgekriterier til højre for fritekstsøgefeltet. Ved hjælp af ikonet på Søgekriterier er det dermed muligt at se, om de avancerede søgefelter er udfyldt, selv når de avancerede søgefelter er skjulte.
Du kan rydde udfyldte søgefelter uanset, om avanceret søgning er slået til eller ej. Når funktionen er slået til, vises knappen Ryd søgekriterier til højre for fritekstsøgefeltet (1). Klik på knappen for at rydde aktive søgekriterier.
Er avanceret søgning ikke slået til, kan du rydde aktive søgekriterier fra oversigten i Søgekriterier (2). Klik på knappen for at åbne oversigten, og klik herefter på Ryd alle mine søgekriterier (3). Du kan også på ethvert tidspunkt bruge tastaturgenvejen Ctrl + Shift + X.
Når søgekriterierne ryddes, genindlæses den liste, du har søgt i. Du kan derfor se alle aktuelle resultater i resultatlisten.
Hvis du rydder aktive søgekriterier i en gemt søgning, vil de gemte søgekriterier ikke blive ryddet. Det er kun de søgekriterier, du selv har tilføjet, der ryddes. |