Lister og mapper i F2 Touch

F2 Touch indeholder hovedparten af alle lister og mapper, der er adgang til i F2 Desktop, såsom ”Mit skrivebord”, ”Mit arkiv” og favorit- og personlige søgninger. Listen ”Seneste dokumenter” er ikke tilgængelig.

Vis lister og mapper

Swipe til højre på indbakken eller en anden liste for at se en oversigt over lister og mapper. Vend tilbage til den aktuelle liste ved at swipe til venstre.

image
Figur 1. Vis overblik over lister og mapper

I oversigten finder du:

  • Brugeridentifikationen (1).

  • Menupunktet "Indstillinger" (2), hvor du kan ændre dine brugerindstillinger.

  • Dine favoritsøgninger og standardlister (3).

  • Et søgefelt (4), som du kan bruger til at filtrere dine lister. Skriv et ord i feltet. F2 Touch begynder automatisk at vise de lister, hvori ordet indgår. Filtrering kan bruges til at give et hurtigt overblik i et stort antal lister.

Du kan også åbne lister og mapper ved at trykke på menuikonet image58 i øverste venstre hjørne.

image
Figur 2. Adgang til lister og mapper

Min indbakke

Når du åbner F2 Touch, vises ”Min indbakke”, som vist nedenfor.

image
Figur 3. Listen "Min indbakke"

For hver akt vises:

Ulæste akter er markeret med fed.

På F2 Touch er der en række muligheder for navigation, arkivering m.m. i resultatlisten. Disse muligheder går igen på alle lister i F2 Touch.

image
Figur 4. Navigation i lister

Akt-, sags-, dokument- og godkendelsesvisning i resultatliste

Som udgangspunkt vises den valgte resultatliste som en liste af akter. Resultatlisten kan også vises som en liste af sager, dokumenter eller godkendelser. Dermed vises de sager, hvori akter i den pågældende liste indgår, de dokumenter, som er knyttet til akterne, eller de godkendelser, som findes på den pågældende liste.

image
Figur 5. Skift visning i liste

Tryk på visningstilstand image for at skifte mellem akt- (standardvisning), sags-, dokument- og godkendelsesvisning af resultatlisten.

Sortering af akter, sager, dokumenter og godkendelser i de fire visningstilstande afhænger af den valgte liste og af installationens standardsortering.

image
Figur 6. Akt- og sagsvisning
image
Figur 7. Dokument- og godkendelsesvisning

Begrænsning på visning af antal ulæste akter

Antallet af ulæste akter vises på F2 Touch-appens ikon. Der vises maksimalt 99 ulæste akter, ligesom for lister i F2 Desktop.

Hvis din indbakke er længe om at indlæse, kan det skyldes, at antallet af viste akter er højt. Du kan ændre antallet af viste akter i dine personlige indstillinger i F2 Touch.