Akter i F2 Touch

I de følgende afsnit gennemgås de forskellige visningsmåder og funktioner for akten i F2 Touch.

Vis akt

Tryk på en akt i en liste for at åbne aktvinduet. Her kan du arbejde med akten og eventuelle dokumenter, chats og noter.

Hvis akten er tilknyttet en sag, kan du navigere til sagen ved at trykke på sagsikonet i det blå bånd.

image
Figur 1. Aktvinduet

Navigér mellem aktdokumentet og chats og noter på akten via det øverste grå bånd. Det er også her, du finder aktens godkendelser og bestillinger.

I det nederste grå bånd finder du funktioner til at arbejde med akten.

Funktioner i aktvinduet

Nederst i aktvinduet findes en række funktioner til at arbejde med akten.

image
Figur 2. Funktioner i aktvinduet

Funktionerne i aktvinduet gennemgås i tabellen nedenfor. Dine adgangsrettigheder til en akt afgør, hvilke funktioner du har adgang til.

Ikon Menupunkt Beskrivelse

image88

Arkivér

Arkiverer akten.

image89

Redigér

Åbner en undermenu, der giver følgende muligheder:

  • Redigér akt.

  • Redigér godkendelsesdokument.

  • Redigér godkendelse.

  • Ændr ansvarlig.

  • Sæt supplerende sagsbehandler.

  • Sæt emneord.

image90

Svar

Åbner en undermenu, der giver følgende muligheder:

  • Svar.

  • Svar alle.

  • Videresend.

image91

Del

Åbner en undermenu, der giver følgende muligheder:

  • Kopier link til e-mailen.

  • E-mail som PDF.

  • Godkendelsesdokument som PDF.

  • Dan kombineret PDF.

image92

Mere

Åbner en undermenu, der giver følgende muligheder:

  • Marker som ulæst.

  • Slet akt.

Ved tryk på tilføj-ikonet image kan du tilføje følgende til akten:

  • Ny chat.

  • Ny chat til alle.

  • Ny note.

  • Ny godkendelse.

  • Ny bestilling.

  • Ny påtegning.

Menupunkter, der vedrører godkendelser, kræver modulet F2 Godkendelse. Menupunktet til ny godkendelse vises kun, hvis du har ret til at oprette en godkendelse på akten.

Vis detaljer/Skjul detaljer i aktvinduet

Ved tryk på Vis detaljer kan du se og redigere følgende metadata:

  • Ansvarlig

  • Brevdato

  • Til/Fra

  • Akt-id

  • Senest ændret

  • Version (se bemærkning nedenfor)

  • Personlig styring

  • Personligt flag

  • Personlig frist

  • Enhedens styring

  • Enhedens flag

  • Enhedens frist

  • Adgang

  • Journaliseret.

image
Figur 3. Detaljer på akten
Det er ikke muligt at foretage ændringer i ældre versioner af akten som i F2 Desktop.

Arkivér akt

I F2 Touch kan du arkivere en akt direkte fra akten.

image
Figur 4. Arkivér akt

Tryk på Arkivér i nederste venstre hjørne i aktvinduet for at arkivere den pågældende akt.

Efter arkivering af akten vises den næste akt i listen.

Ved tryk på Arkivér image fra chatvinduet på en akt med andre, ulæste chatsamtaler, åbner dialogen "Arkivér".

image
Figur 5. Arkivering af akt med ulæste chats

I dialogen spørger F2 Touch, om akten skal arkiveres trods de ulæste chats, om den/de ulæste chats skal vises, eller handlingen skal fortrydes.

Fortryd handling

I F2 Touch kan du fortryde visse handlinger på en akt.

image
Figur 6. Knappen ”FORTRYD” ved arkivering af akt

Knappen FORTRYD vises nederst til højre i F2 Touch ved følgende handlinger:

  • Arkivér akt.

  • Slet akt.

  • Send akt. Ved fortrydelse sendes akten ikke, men eventuelle ændringer til akten gemmes.

Du kan vælge i dine personlige indstillinger, hvor længe FORTRYD-knappen skal være aktiv.

Sæt flag med swipe-handling

Du kan sætte flag på akter direkte fra resultatlisten med en swipe-handling. Swipe til venstre for at vise valgmulighederne Slet, Sæt flag og Arkivér.

Vælg Sæt flag for at åbne en menu med de mulige flag.

image
Figur 7. Sæt flag direkte i resultatlisten

På personlige lister kan du vælge personlige flag. På enhedslister kan du vælge din enheds flag.

Inkludér part i adgangsbegrænsning

Hvis en akt er underlagt adgangsbegrænsning i felterne ”Adgang begrænset til” eller ”Sagsadgang begrænset til”, vises en stjerne ”*” i feltet ”Adgang” på akten.

image
Figur 8. Information om adgangsbegrænsning

Det er muligt i at give interne parter adgang til akter, der er underlagt adgangsbegrænsning.

Du kan inkludere en part i adgangsbegrænsningen, når du udfører en af følgende handlinger i F2 Touch:

  • Afsendelse af chat

  • Tilføjelse af chatdeltager

  • Gem af akt

  • Tilknytning af akt til sag

  • Afsendelse af akt

  • Godkendelseshandling.

Forsøger du at dele en akt med en intern part, der ikke har adgang til akten, spørger F2, om du vil inkludere parten i aktens adgangsbegrænsning.

I dialogen kan du tilføje parter til aktens adgangsbegrænsning. Hvis du ikke tilføjer parten, kan vedkommende ikke se akten eller chatten.

image
Figur 9. Inkludér part i adgangsbegrænsning

Læs mere om adgangsbegrænsning på akter og sager.

Opret e-mail eller akt

I F2 Touch kan du oprette en ny akt fra en hvilken som helst liste ved at trykke på tilføj-ikonet image i nederste højre hjørne og vælge Opret e-mail. Punktet hedder sådan, da brugere af F2 Touch oftest opretter akter, der skal sendes som e-mails. Hvis du ikke tilføjer en modtager i ”Til”-feltet, opretter F2 en almindelig akt.

Giv først akten en titel. Angiv en modtager i feltet ”Til”, hvis akten skal sendes som e-mail. Læs mere om at afsende e-mails fra F2 Touch. Ignorér feltet, hvis akten ikke skal afsendes.

Tryk på Tilføj under overskriften ”Dokumenter” for at tilføje et eller flere dokumenter til akten.

Under overskriften ”Sag” kan du føje akten til en eksisterende sag eller oprette en ny sag.

image
Figur 10. Opret e-mail/akt

Tryk på Gem eller Send øverst til højre for at gemme akten eller sende den som e-mail. Er der hak i ”Sagshjælp” øverst, skal du tage stilling til sagshjælpen, inden du gemmer eller sender akten.

image
Figur 11. Sagshjælpen i F2 Touch

Sagshjælpen i F2 Touch fungerer på samme måde og fremkommer på samme tidspunkter som i F2 Desktop. Læs mere om sagshjælpen.

Redigér akt

Du kan redigere en eksisterende akt i F2 Touch, hvis du har rettighederne til det.

Sæt akten i redigeringstilstand ved at trykke på Redigér image. Vælg Redigér akt.

Er akten i redigeringstilstand, kan du rette titel, aktdokument, modtagere (som e-mail), vedhæftede dokumenter og tilknytning til sag.

image
Figur 12. Akt i redigeringstilstand

Funktionerne på aktdokumentets værktøjslinje er de samme som i F2 Desktop. Værktøjslinjen udvides ved tryk på de tre udeladelsesprikker længst til højre.

image
Figur 13. Udeladelsesprikker til udvidelse af værktøjslinje i aktdokument

Som en del af redigeringen af akten kan du også redigere i eventuelt vedhæftede dokumenter. Du kan tilføje, redigere og slette dokumenter.

Tilføj dokument

Du kan uploade indhold på op til 40 MB i F2 Touch. Du kan vedhæfte et dokument/billede, som er gemt i din enheds filsystem.

Denne funktion er mulig, når du tilgår F2 Touch via iPhone, iPad og webbrowser.

Sæt akten i redigeringstilstand ved at trykke på Redigér akt i det nederste grå bånd.

Tryk på Tilføj under overskriften ”Dokumenter” for at åbne enhedens filsystem.

image
Figur 14. Tilføj dokument

På en iOS-enhed har du følgende muligheder:

  • Overfør en eller flere billeder fra fotobiblioteket.

  • Tag foto eller optag video.

  • Overfør en fil fra en anden app ved brug af ”Vælg arkiver”-funktionen. Alle dokumenter, der er gemt på enheden, kan fremsøges.

image
Figur 15. Filvælgeren på en iPhone

Udpeg herefter den ønskede fil.

image
Figur 16. Vedhæftet fil på akten

Tryk på Gem øverst til højre for at vedhæfte akten den valgte fil.

Desuden kan du tilføje dokumenter fra andre apps ved at åbne dokumentet i F2 Touch, hvorefter dokumentet knyttes til den aktuelt åbne akt.

Sæt akten i redigeringstilstand i F2 Touch. Tryk på Dokumentinteraktion image (iOS)/delefunktionen (Android) i den app, hvor dokumentet blev redigeret. Vælg F2 Touch. Dokumentet sendes til F2 Touch og er nu at finde under "Dokumenter" på akten.

Fortryd tilføjelse af dokument

Hvis du fortryder vedhæftningen af en fil, kan du fjerne hakket ud for filen, inden du trykker på Gem øverst til højre.

image
Figur 17. Fortryd vedhæftning ved at fjerne hak ud for fil

Redigér dokument

Du kan redigere en akts vedhæftede dokumenter på to måder, afhængigt af hvordan du tilgår F2 Touch:

  • Hvis du tilgår F2 Touch fra en webbrowser, kan du udpege en eksisterende fil i filsystemet på din enhed. I så fald opdateres det eksisterende dokument på akten.

  • Hvis du tilgår F2 Touch fra en mobil enhed, kan du åbne dokumentet til redigering i en anden app. Importér derefter dokumentet tilbage til F2 Touch. Fremgangsmåden er forskellig på iOS og Android.

Opdatér dokument via browser

Du kan opdatere et vedhæftet dokument ved at udpege en eksisterende fil i enhedens filsystem. Derved overskriver du det eksisterende dokument på akten.

Sæt akten i redigeringstilstand ved at trykke på Redigér akt i det nederste grå bånd på akten.

Du opdaterer et dokument ved at trykke på Opdater image på linjen for dokumentet under punktet ”Dokumenter”. Dette åbner enhedens filsystem. Fremsøg og vælg den relevante fil.

image
Figur 18. Opdater vedhæftet dokument

Når filen er valgt, gemmes den på akten ved tryk på Gem. Det valgte dokument erstattes dermed med den udpegede fil.

Du kan fortryde dit valg ved at fjerne hakket i tjekboksen ud for den udpegede fil, inden du trykker på Gem.

image
Figur 19. Fortryd overskrivning af dokument

Redigér dokument via app - iOS

Du kan redigere et vedhæftet dokument ved at åbne det i en anden app, fx Word.

Åbn dokumentet i F2 Touch ved at trykke på dokumentets titel på akten, når akten er i læsetilstand. Tryk på Dokumentinteraktion image. Vælg herefter den app, dokumentet skal redigeres i. Gem dokumentet efter endt redigering.

Opdatér det redigerede dokument i F2 Touch ved at trykke på Dokumentinteraktion image i appen, hvor dokumentet blev redigeret. Vælg F2 Touch. Dokumentet sendes nu tilbage til F2 Touch. En dialog beder dig bekræfte, at dokumentet på akten opdateres.

Opdatér dokument med ændringer gemt i en anden app - iOS

Du kan opdatere et vedhæftet dokument, som du har redigeret og gemt i en anden app.

Sæt akten i redigeringstilstand i F2 Touch. Tryk på Dokumentinteraktion image i appen, hvor dokumentet blev redigeret. Vælg F2 Touch. Dokumentet sendes nu tilbage til F2 Touch. I dokumenttitlen kan du læse, at dokumentet vil blive opdateret. Gem akten.

Redigér dokument via app - Android

Du kan redigere et vedhæftet dokument ved at åbne det i en anden app, fx Word.

Åbn dokumentet i F2 Touch ved at trykke på dokumentets titel på akten, når akten er i læsetilstand. Enhedens delefunktion åbner. Vælg herefter den app, dokumentet skal redigeres i. Gem dokumentet efter endt redigering.

Opdatér det redigerede dokument i F2 Touch ved at trykke på delefunktionen i appen, hvor dokumentet blev redigeret. Vælg F2 Touch. Dokumentet sendes nu tilbage til F2 Touch. En dialog beder dig om at bekræfte, at dokumentet på akten opdateres.

Opdatér dokument med ændringer gemt i en anden app - Android

Du kan opdatere et vedhæftet dokument, som du har redigeret og gemt i en anden app.

Sæt akten i redigeringstilstand i F2 Touch. Tryk på delefunktionen i appen, hvor dokumentet blev redigeret. Vælg F2 Touch. Dokumentet sendes nu tilbage til F2 Touch. I dokumenttitlen kan du læse, at dokumentet vil blive opdateret. Gem akten.

Vælg format for dokumenter

Du kan vælge format for et dokument, der er vedhæftet en akt. Det valgte dokumentformat gælder kun for akter, der sendes som eksterne e-mails. På akter, der deles internt i en F2-myndighed (herunder også interne e-mails), bevares dokumentets originale format.

Sæt akten i redigeringstilstand. Gå til overskriften ”Dokumenter” for at vælge dokumentformat. Du kan både vælge format for alle dokumenter, der er vedhæftet akten, og for hvert enkelt dokument.

image
Figur 20. Formatvælger

Tryk på enten dropdown-menuen ved "Format for alle dokumenter" eller dropdown-menuen ved det enkelte dokument. En menu viser de mulige formater.

Vælg mellem følgende formater:

F2 Touch vælger som standard det format, du har valgt i din personlige opsætning i F2 Desktop.

Slet dokument

Hvis du vil slette et dokument fra en akt, gøres det på følgende måde.

Sæt akten i redigeringstilstand. Tryk herefter på Slet ud for dokumentet.

image
Figur 21. Slet dokument

Når du har trykket på Slet, overstreges dokumentets titel. Dokumentet slettes endeligt, når du trykker på Gem.

image
Figur 22. Et overstreget dokument slettes ved tryk på Gem

Du kan dele billeder og websider fra henholdsvis Fotos og Safari-browseren på iPhone og iPad med F2 Touch.

Åbn det foto eller den webside, du vil dele, i Fotos eller Safari. Tryk på Dokumentinteraktion. Vælg F2 Touch.

image
Figur 23. Del link fra Safari med F2 Touch

F2 Touch opretter derefter en ny akt. Hvis du har delt et billede, tilføjes det under "Dokumenter" i den nyoprettede akt. Hvis du har delt en webside, får den nyoprettede akt samme titel som websiden og linket til websiden føjes til aktdokumentet.

image
Figur 24. Ny akt med samme titel som webside og websidelink i aktdokumentet