Konfiguration af F2 Webmøder
F2 Webmøder kan konfigureres på installationsniveau i forhold til din organisations behov. Konfigurér følgende i samarbejde med cBrain:
-
Titelfeltet på den e-mail, som modtageren får. Standardteksten er ”Webmødelink til [mødesag]”. Bemærk, at titlen altid efterfølges af titlen på mødesagen. Afsenderen kan altid selv tilpasse titlen på mødesagen ved oprettelse.
-
Teksten i den e-mail, der sendes til webmødets eksterne parter.
-
Titlen på hjemmesiden, hvor webmødets dokumenter ligger.
-
Vælg hvilken SMS-gateway der sendes med.
-
Teksten i den SMS, der sendes til webmødets eksterne parter.
-
Titlen på publikationsakten. Standardteksten er ”Webmødemateriale: [mødesag]”. Bemærk, at titlen på publikationsakten altid efterfølges af titlen på mødesagen. Afsenderen kan dog selv altid tilpasse titlen ved oprettelse.
-
Vælg, om der som standard skal være sat hak i feltet ”Opret e-mails, men send ikke”. Er funktionen slået til, oprettes e-mails med webmødelink, men de sendes først, når dette aktivt vælges. Som standard er denne funktion slået fra.
Ovenstående liste over mulige konfigurationer i forbindelse med F2 Webmøder er ikke udtømmende. cBrain anbefaler, at konfigurationer foretages i samarbejde med cBrain. |