Installation af cBrain F2

Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes.

Straks efter installationen af F2 kan F2’s administratorer påbegynde deres arbejde i relation til at administrere F2.

Forud for installation af F2 er der taget en lang række ledelsesmæssige beslutninger både af administrativ og teknisk karakter, såsom:

  • Organisationsstruktur

  • Brugerroller

  • E-mailimport

  • Sikkerhedsgrupper

  • Brugere og deres roller

  • Emneord

  • Sagshjælp

  • Styringsflag

  • Filtyper

  • Bestillingstyper

  • Dokumentskabeloner

  • Journalplan.

Der henvises i den forbindelse til relevante tekniske installationsvejledninger og tjeklister.

Basisinstallation af F2

På basis af resultaterne fra konfigurationsworkshops med cBrain installeres F2 med:

  • En organisation, dvs. F2’s øverste enhed, også kaldet topenheden.

  • En rolle af typen ”Administrator”. Læs mere i afsnittet Roller i F2.

En bruger med rollen ”Administrator” kan nu for første gang logge på F2.