Partsregisteret
Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes. |
F2 indeholder et fælles partsregister for hele organisationen. Partsregistret består af parter, som kan bruges af alle F2-brugere uanset enhed.
Partsregisteret tilgås ved at klikke på Partsregister-ikonet over listevisningen i venstre side af hovedvinduet.
Herefter vises partsregisterets træstruktur i listevisning, mens indholdet af den markerede liste vises i resultatvisningen.
Læs mere om typer af parter og hvordan de organiseres i partsregisteret.
Eksterne parter
De eksterne parter benyttes som afsendere og modtagere samt evt. sagsparter på en akt og eller sag.
Brugere med en rolle, der har privilegiet, opretter og redigerer de fælles eksterne parter i F2. Dvs. kontaktinformation om personer og dennes organisation. Når rollen tildeles, er det vigtigt at vælge en knude på fanen "Eksterne parter" i stedet for en enhed. Privilegiet giver kun brugeren adgang til eksterne parter i den valgte knude og dens eventuelle underknuder.
Det er via to konfigurationer muligt at give alle brugere adgang til at oprette og redigere eksterne parter i hele partsregistret eller i særligt definerede knuder i partsregistret. Det er også muligt at forhindre brugere i at udfolde knuden "Ekstern part" i partsregisterets træstruktur. Det kan eksempelvis være nyttigt, hvis der er en omfattende mængde parter. Disse konfigurationsindstillinger er som standard ikke slået til. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain. |
Billeder på brugere og parter
I partsregisteret er det muligt at tilføje, skifte og fjerne billeder på brugere, enheder og eksterne parter. En bruger med privilegiet ”Partsredaktør” kan tilføje, skifte eller fjerne billeder for eksterne parter. En bruger med privilegiet ”Brugeradministrator” kan tilføje, skifte eller fjerne billeder for andre brugere i myndigheden. En bruger med privilegiet ”Enhedsadministrator” kan tilføje, skifte eller fjerne billeder for enheder i myndigheden.
F2-brugere kan skifte deres eget billede via brugeridentifikationen øverst i højre hjørne i hoved-, akt- og sagsvinduet.