Opsætning af flag

Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes.

I akt- og hovedvinduet kan brugere selv styre og organisere arbejdet med akter ved hjælp af flag til personlig eller enhedsstyring. En bruger med privilegiet ”Flagadministrator” definerer, hvilke flag brugerne i den pågældende F2-myndighed kan tildele akter.

image110
Figur 1. Eksempel på personlig styringslinje på en akt

Styringsflag oprettes, redigeres og slettes i dialogen, der åbner ved klik på Flag til styringslinjer på fanen ”Administrator”.

image18
Figur 2. Menupunktet ”Flag til styringslinjer”

I dialogen ”Flag til styringslinjer” kan administrator vedligeholde:

  • Oprette nye flag

  • Flagtyper

  • Flagfarver

  • Flag nr. rækkefølge

  • Slette flag.

record control flags dialogue
Figur 3. Dialogen ”Flag til styringslinjer”

Ved oprettelse af et nyt styringsflag angiver administratoren titel, farve og prioritet. Prioriteten afgør rækkefølgen, som flagene vises i. Endvidere kan brugere søge på flag og eksempelvis få disse grupperet efter prioritet.

Klik på OK for at gemme styringsflaget.

Styringsflag kan anvendes af alle brugere i organisationen.

image
Figur 4. Navngiv styringsflag

Ændres navnet på et styringsflag, ændres det også på alle de akter, hvor flaget er brugt.

Slettes et flag, fjernes det fra alle de akter, hvor det er brugt.

Ændrer administrator farven på et flag, kan farveopdateringen straks vises i resultatlisten ved at trykke Ctrl+F5. Flagets farve ved styringslinjerne på hovedvinduets bånd og i højrekliksmenuen samt øvrige ændringer til flag opdateres først efter genstart af F2.