Systembeskeder
Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes. |
Brugere med privilegiet ”Systembeskedadministrator” kan lave systembeskeder, som sendes til F2-brugerne.
Det kan eksempelvis være vigtige beskeder om ikke-planlagt nedetid eller andet, der relaterer sig til driften af F2, og som vedrører alle brugere.
Systembeskeder vises på skærmen foran alle andre vinduer og dialoger i F2, hvis F2 er aktiv hos brugeren. Hvis F2 er minimeret, blinker systembeskeden på proceslinjen, når brugeren modtager den.
Ved klik på Systembeskeder på administratorfanen åbner en dialog, hvor du kan oprette, redigere og slette systembeskeder. Der er to typer af systembeskeder:
-
Opstart: Systembeskeden vises kun, når F2 startes.
-
Push: Systembeskeden skubbes ud til alle brugere på et givent tidspunkt. Beskeden vises straks på brugerens skærm.
Opret en ny systembesked ved at klikke på knappen Ny. Her angiver du systembeskedens type via dropdown-feltet ”Type”. Dernæst skal du angive en sigende titel, det tidsrum, som systembeskeden skal vises i, samt den egentlige systembesked.
Ved klik på Opret får brugerne vist systembeskeden enten ved opstart eller i det valgte tidsrum, afhængig af typen.