F2 AI Assistant i chatvinduet
Du kan åbne F2 AI Assistant fra både chatvinduet og notevinduet ved at klikke på F2 AI Assistant-ikonet i højre side af vinduet. Beskrivelsen tager herefter udgangspunkt i chatvinduet, men det samme gør sig gældende for notevinduet.
Figur 1. Ikonet F2 AI Assistant* i chatvinduet
Vinduet "F2 AI Assistant" åbner.
Chatvinduet kan ikke vise F2 AI Assistant i fuld størrelse. Du kan scrolle op og ned i vinduet eller maksimere vinduet til fuld skærm. |
Figur 2. F2 AI Assistant i chatvinduet
Du kan nu få F2 AI Assistant til at skrive et resumé af den chat, du har åbnet. Det kan fx være en fordel, hvis en chat har mange deltagere og beskeder. Du kan også bede om justeringer til det genererede resumé.
F2 AI Assistant kan først skrive et resumé af chatten, når du har set den. Det kan du sikre ved at scrolle til toppen af chatsamtalen, før du klikker på Resumé. |
Nederst i vinduet kan du klikke på Ryd for at fjerne den genererede tekst, Kopiér for at kopiere teksten til udklipsholderen eller Prøv igen for at generere et nyt resumé.
Du kan scrolle ned i vinduet "F2 AI Assistant" og klikke på Godt eller Dårligt for at bedømme kvaliteten af resuméet. |