CPR-oplysninger på parter
Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes. |
CPR-oplysninger på parter hentes, tilgås og opdateres gennem F2’s partsregister.
Klik på Partsregister, som findes på navigationslinjen over søgelisterne i hovedvinduet. Herefter skifter visningen i hovedvinduet til F2’s partsregister. Vælg knuden ”Ekstern Part”, som viser organisationens eksterne parter.
I partsregistret findes diverse informationer om organisationens eksterne parter, herunder CPR- og/eller CVR-numre.
Når den ønskede part er fundet, er der flere muligheder for at få vist alle partens egenskaber:
-
Markér parten. Partsegenskaberne vises i previewet (1).
-
Dobbeltklik på parten for at åbne en partsegenskabsdialog.
-
Højreklik på parten, og vælg Egenskaber (2) for at åbne en partsegenskabsdialog.
Øverst i partsegenskabsdialogen findes en fane, som hedder ”CPR”. Ved klik på denne fane vises der uddybende oplysninger om parten, eksempelvis om parten har børn.