Opslag i CPR
Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes. |
Dette afsnit beskriver de måder, hvorpå CPR-integrationens opslagsfunktion kan anvendes til at hente oplysninger om eksisterende, eksterne parter. Det betyder, at funktionerne kun kan bruges for parter, der allerede er gemt i F2’s partsregister. Du kan også oprette nye eksterne parter gennem CPR-integrationen.
Opslagsfunktionen er tilgængelig i partsegenskabsdialogen. Denne dialog kan tilgås fra partsregisteret, eller ved at klikke på pilen ved partens navn i akt- eller sagsvinduet og derefter højreklikke og vælge Vis egenskaber.
Find et CPR-nummer
I tilfælde, hvor en parts navne- og adresseoplysninger er kendt og registreret på parten i F2, kan partens CPR-nummer slås op ved hjælp af CPR-integrationen.
For at finde et CPR-nummer skal partens navn og adresse udfyldes og gemmes. |
Lokalisér den part, hvis oplysninger skal opdateres, som beskrevet i afsnittet CPR-oplysninger på parter. Dobbeltklik eller højreklik på parten og vælg Egenskaber for at åbne partsegenskabsdialogen. På fanen ”Generelt” udfyldes navne- og adressefelterne, hvis ikke de allerede er udfyldt.
Gå derefter til fanen ”Identifikation”, og klik på Find CPR-nummer for at hente CPR-nummeret fra CPR.
Efter klik på Ja vil dialogen ”Find CPR-nummer” blive vist. Klik på Find for at slå op i registret. Vælg den ønskede part, og klik på Vælg for at hente oplysningerne.
Når oplysningerne er hentet fra CPR, registreres de på parten. På fanen ”Identifikation” i partsegenskabsdialogen viser et datostempel, hvornår parten sidst blev opdateret.
Det er muligt at ændre visningen af informationerne i partsegenskabsdialogen, så eksempelvis knapperne ”Hent fra CPR” og ”Find CPR-nummer” flyttes til en anden fane. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain. |
Find navne- og adresseoplysninger
Hvis en parts CPR-nummer er kendt og registreret på parten i F2, er det muligt at hente navne- og adresseoplysninger gennem CPR-integrationen.
Lokalisér den part, hvis oplysninger skal opdateres, som beskrevet i afsnittet CPR-oplysninger på parter. Dobbeltklik eller højreklik på parten og vælg Egenskaber for at åbne partsegenskabsdialogen. Udfyld CPR-feltet med partens CPR-nummer på fanen ”Identifikation”, og klik på Hent fra CPR for at hente navne- og adresseoplysninger fra CPR.
Når oplysningerne er hentet fra CPR, registreres de på parten. På fanen ”Identifikation” i partsegenskabsdialogen viser et datostempel, hvornår parten sidst blev opdateret.