F2 CVR-integration

Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes.

F2 CVR-integration er et modul, der giver mulighed for at importere og vedligeholde partsoplysninger i F2 med adresseoplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

F2 CVR-integration integrerer oplysninger om virksomheder og myndigheder i F2. F2 CVR-integration fungerer sådan, at F2 kan læse relevante virksomhedsoplysninger direkte ind i en fælles kontaktdatabase i F2. På den måde bliver de opdaterede oplysninger automatisk tilgængelige for alle brugere af F2.

Virksomheds- og myndighedsoplysningerne er samlet i F2’s partsregister. Det betyder, at alle brugere af F2 kan bruge oplysningerne. På den måde sikres det, at navn, adresse og andre stamoplysninger altid er korrekte, når der kommunikeres med virksomheder eller myndigheder.

CVR i F2

CVR-integration i F2 fungerer i samarbejde med et CVR-abonnement på virksomhedsoplysninger. Med et CVR-abonnement er det muligt at få udtræk med alle virksomheder, der opfylder valgte kriterier. Herefter bliver oplysningerne jævnligt opdateret med nye udtræk, der indeholder oplysninger om ændringer. På den måde bliver parter automatisk oprettet eller opdateret i F2’s partsregister.