Upload fil til F2

Upload af filer til F2 sker via dialogen "Upload fil til F2". Her kan du uploade nye filer og nye versioner af eksisterende filer samt downloade eksisterende filer til at arbejde videre på.

Åbn dialogen ved at klikke på Upload nye filer i dialogen "Filer uploadet til F2".

image
Figur 1. Menupunktet "Upload nye filer" i dialogen "Filer uploadet til F2"
Upload ikke en fil direkte i et F2-produktionsmiljø, før filen er testet i et F2-testmiljø og eventuelt et F2-præproduktionsmiljø. På den måde sikrer du, at uhensigtsmæssigheder, der eksempelvis kan få et eksisterende sagsforløb til at fejle, bliver fanget i testfasen.

Upload ny fil

Du uploader en ny fil via dialogen "Upload fil til F2".

image
Figur 2. Dialogen "Upload fil til F2"

Fremgangsmåden for upload af nye filer er som følger:

  • Vælg typen af fil i dropdown-menuen ”Filtype” (1).

  • Klik på Vælg filer (2) og udpeg filen fra dens placering på din PC.

  • Skriv en kommentar i feltet ”Bemærkning” (3). Det kan eksempelvis være "Test af sagsforløb X" eller "Mailskabelon til kvittering for ansøgning".

  • Klik på Upload (4) for at uploade filen til F2.

F2 indlæser og validerer filen. Du modtager en akt med en "Upload fil rapport" i din indbakke, når F2 er færdig med indlæsningen.

Upload ny filversion

Upload af en ny version af en eksisterende fil følger samme fremgangsmåde som upload af en ny fil. Du skal blot være opmærksom på at give den nye filversion samme navn som den fil, du ønsker at opdatere.

Ved upload af den nye filversion overskriver F2 derefter den eksisterende fil. Versionshistorikken registrerer, at den pågældende fil nu findes i en ny version.

Download eksisterende fil

Du kan downloade eksisterende filer via vinduet "Filer uploadet til F2".

Åbn "Filer uploadet til F2" ved at klikke på Upload fil på fanen "Indstillinger". Markér den fil du vil downloade (1) og klik på Download fil (2).

download existing
Figur 3. Download en eksisterende fil
Hvis du skal redigere i en eksisterende fil, skal du downloade den fra F2, selvom du allerede har en lokal kopi. Det sikrer, at filen indeholder de nyeste ændringer og den nyeste funktionalitet i F2. Hvis en kollega skal arbejde videre på filen, skal du uploade den til F2. Herefter kan kollegaen selv downloade den nyeste version.

Fejl ved upload

Filupload validerer filen, inden den lægges på serverne. Hvis der er fejl i filen, for eksempel at der er brugt to ens felt-ID’er i en Service Builder-designskabelon, modtager du en fejlbesked ved indlæsningen og upload fuldføres ikke. Fejlbeskeden vises i dialogen ”Upload af fil fejlede”, og du modtager den også som akt i din indbakke.

image
Figur 4. Fejlbesked ved upload af designskabelon

Herefter kan du rette fejlen og uploade filen igen.