Konfiguration af F2 Aktindsigt, Avanceret
Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes. |
F2 Aktindsigt, Avanceret kan konfigureres på installationsniveau i forhold til din organisations behov. Konfigurér følgende i samarbejde med cBrain:
-
Bestem en standardopsætning til tilpasning af aktindsigtsrapporten. Dialogen ”Tilpas aktindsigt” kan opsættes med den samme standard i hele F2-installationen, så aktindsigtsrapporter som udgangspunkt dannes med samme opsætning. Den enkelte bruger kan dog efterfølgende tilpasse hver enkelt aktindsigtsrapport, hvis det ønskes.
-
Opsæt et filter, der automatisk fjerner uønsket indhold, som eksempelvis akter eller filindhold med bestemt navngivning, inden en aktindsigtsrapport dannes. Det er muligt at inkludere godkendelsesdokumenter i denne filtrering.
-
Bestem, at bestillinger og påtegninger ikke tilføjes, når der dannes en ny aktindsigt, eller når akter tilføjes til en eksisterende aktindsigt.
-
Definer, hvad et tomt aktdokument i F2 er. Et aktdokument uden tekst bliver til en blank side, når aktindsigtsrapporten laves. Dette undgås dog, når organisationen opstiller en definition på et tomt aktdokument. I så fald fjerner F2 automatisk de sider fra aktindsigtsrapporten, der ellers ville have været blanke. Dette filter er ikke synligt for den enkelte bruger.
-
Bestem, hvilken tekst der står i den sorte bjælke i toppen af hvert bilag, når aktindsigtsrapporten genereres.
-
Definer en standardopsætning til layout for aktindsigtsrapporten, herunder en standardforside.
-
Medtag en forside med en indholdsfortegnelse i en aktindsigtsrapport.
-
Vælg mellem flere forskellige aktindsigtsskabeloner.
-
Indsæt sidetal i en aktindsigtsrapport. Formatet på sidetal kan desuden konfigureres.
-
Vis sidetal i en aktindsigtsrapport som romertal.
-
Bestem, hvilket format bogmærker for titler på akter, sager, dokumenter, bestillinger og påtegninger skal have i PDF’en, når en aktindsigtsrapport genereres. Bogmærkerne kan også udelades.
-
Bestem, om der skal indsættes et bogmærke for en gruppering af akter uden sag i PDF’en, når en aktindsigtsrapport genereres.
-
Giv mulighed for at fjerne dubletter fra aktindsigtsrapporten, således at et element med dubletter kun medtages én gang i rapporten.
-
Sæt som standard hak i ”Fjern dublerede dokumenter”.
-
Vælg, om godkendelsesdokumenter også skal inkluderes i grundlaget for aktindsigten.
Ovenstående liste over mulige konfigurationer i forbindelse med F2 Aktindsigt, Avanceret er ikke udtømmende. cBrain anbefaler, at konfigurationer foretages i samarbejde med cBrain. |