Opret ny aktindsigt

Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes.

Sådan opretter du en aktindsigt: Markér en eller flere akter i resultatlisten i hovedvinduet ved at holde Ctrl-knappen nede, mens du klikker på de ønskede akter. Klik herefter på Ny aktindsigt i hovedvinduets bånd, eller åbn højrekliksmenuen og klik på Ny efterfulgt af Ny aktindsigt.

Flere akter kan tilføjes undervejs, så det er ikke påkrævet at fremsøge alle nødvendige akter, inden aktindsigten dannes.

image
Figur 1. Opret aktindsigt i hovedvinduet

Dialogen ”Ny aktindsigt” åbner, hvor du giver aktindsigten en titel.

new foi request dialogue
Figur 2. Dialog ”Ny aktindsigt”
Afhængigt af F2’s opsætning skal der i nogle tilfælde også indtastes journalplansnummer, handlingsfacet, kassationskode samt vælges sagstype og/eller sagsforløb ved dannelsen af ny aktindsigt. Det kan i nogle tilfælde også være muligt at vælge en sagsskabelon, som kan påvirke, hvilke metadatafelter der skal udfyldes.

En aktindsigt oprettes som en sag i F2. Ved klik på OK åbner aktindsigten som en sag. Sagen består af en kopi af de markerede akter fra hovedvinduet.

Akterne er nu tilføjet den sag, som danner grundlaget for aktindsigten. Det vil sige, at den endelige aktindsigtsrapport kan tilpasses på baggrund af de valgte akter.

Når akter tilføjes til en aktindsigt, bliver alle aktens tilknyttede elementer, såsom dokumenter, påtegninger og bestillinger, tilføjet til grundlaget for aktindsigten. Chat og noter på akter tilføjes ikke.

Igangværende og afsluttede aktindsigtssager

Aktindsigtssager tilgås via navigationen i venstre side af hovedvinduet. Klik på aktindsigtsfunktionen image i venstre side af hovedvinduet. Listen med igangværende aktindsigtssager åbner. Dobbeltklik eller højreklik på den ønskede aktindsigtssag for at åbne og se aktindsigtsgrundlaget. Det er også muligt at føje aktindsigtssager til ”Favoritter” via højrekliksmenuen.

Klik på Afsluttede aktindsigter for at se de aktindsigtssager, der er afsluttet. Der er samme højrekliksmuligheder ved afsluttede aktindsigtssager, som ved igangværende aktindsigtssager.

foi requests navigation tree
Figur 3. Navigation til igangværende og afsluttede aktindsigtssager i hovedvinduet
Du ser kun de aktindsigtssager, som du har skriveadgang til, det vil sige, hvor du er i den ansvarlige enhed, eller er angivet som supplerende sagsbehandler eller er i en supplerende sagsbehandlers enhed.