Godkendelser i F2 Manager 2

På F2 Manager 2 har du adgang til aktive godkendelser, hvor du er godkender på godkendelsens nuværende trin. En godkendelse overføres til F2 Manager 2, når den sendes til det trin, hvor du er sat på som godkender. Godkendelsen forsvinder fra F2 Manager 2, når du returnerer eller godkender den, og den derved ikke er på dit godkendelsestrin mere.

Tryk på Godkendelser nederst i båndet på F2 Manager 2 for at få vist en liste over alle overførte godkendelser.

image
Figur 1. Overblik over godkendelser

I venstre side vises listen af overførte godkendelser (1). Du kan søge efter godkendelser i søgefeltet over listen (2). Når du trykker på en godkendelse i listen, vises godkendelsesdokumentet i et preview i højre side (3). På båndet over previewet er funktioner til at behandle godkendelsen (4). Over båndet er metadata for den valgte godkendelse i form af titel, frist og akt-id for akten med godkendelsen (5).

Hvis du er slusegodkender, vælger dit sekretariat, hvilke godkendelser der skal overføres til F2 Manager 2. Der kan altså være godkendelser, der ikke er overført til F2 Manager 2, selvom du er godkender på det nuværende trin. Læs mere om modulet F2 Godkendelsessluse.

Godkendelseslisten

Godkendelser vises i godkendelseslisten med titel, frist og antallet af vedhæftede dokumenter. Listen er sorteret efter godkendelsesfrist. Er der flere godkendelser med samme frist, samles de i en gruppe. Frist og antallet af godkendelser i grupperingen vises i det grå bånd over en gruppe af godkendelser.

image
Figur 2. Godkendelsesliste

Godkendelser markeret som "Haster" findes øverst på listen. Godkendelser uden frist findes nederst på listen. Godkendelser, der både er markeret som "Haster" og har en godkendelsesfrist, samles under gruppen "Haster".

Hvis brugeren har en godkendelsessluse tilknyttet, vil sekretariatet være i stand til at ændre prioriteringen for den enkelte godkendelse.

Søg efter godkendelser

I søgefeltet over godkendelseslisten kan du søge efter godkendelser. Du søger efter titlen på godkendelsen.

image
Figur 3. Søg efter godkendelser

Funktioner i båndet ved godkendelse

Du finder menupunkter til at arbejde med godkendelsen i båndet over previewet.

image
Figur 4. Funktioner i båndet ved godkendelse

Når båndet er kort, samler menupunkterne sig under dropdown-menuen "Mere".

Funktionerne gennemgås her:

Funktion Beskrivelse

"Fuld skærm"

Vis det valgte indhold på hele skærmen.

"Opdel skærm"

Vend tilbage til standardvisningen.

"Annotér"

Åbn det valgte dokument i annoteringstilstand for at annotere i dokumentet.

"Skjul annoteringer"/"Vis annoteringer"

Skjul eller vis annoteringer i det valgte dokument. Menupunktet er kun synligt, hvis der er foretaget annoteringer i dokumentet.

"Ny chat"

Opret en ny chat på godkendelsen.

"Returner"

Åbn en dialogboks, hvor du kan returnere godkendelsen til et tidligere godkendelsestrin.

"Godkend"

Åbn en dialogboks, hvor du kan godkende godkendelsen.

"Genoptag"

Åbn en dialogboks, hvor du kan genoptage godkendelsen.

Læs og annotér godkendelser

Du kan læse og annotere godkendelser på F2 Manager 2, inden du behandler dem. Her kan du:

  • Læse godkendelsen og dens vedhæftede dokumenter igennem.

  • Annotere godkendelsen og dens vedhæftede dokumenter.

Læs godkendelse og dens vedhæftede dokumenter

Når du trykker på en godkendelse i listen i venstre side, vises godkendelsesdokumentet i højre side. Vedhæftede dokumenter til godkendelsen foldes ud i listen, når du trykker på godkendelsen. Antallet af vedhæftede dokumenter til en godkendelse vises ud for vedhæft-ikonet på godkendelsen. Ulæste dokumenter er markeret med fed i listen.

image
Figur 5. Læs godkendelse

Tryk på et vedhæftet dokument i listen for at læse det i previewet til højre.

Tryk på Fuld skærm i båndet for at vise det valgte dokument på hele skærmen. Tryk på Opdel skærm for at vende tilbage til standardvisningen.

Godkendelsesdokument

Godkendelsesdokumentet er som standard et samlet dokument, der indeholder:

  • Metadata om godkendelsen.

  • Selve godkendelsesdokumentet.

  • Aktinformation med udvalgt metadata om akten.

  • Aktdokumentet fra akten med godkendelsen.

Annotér dokumenter

Du kan annotere godkendelsesdokumentet og godkendelsens vedhæftede dokumenter. Tryk på det ønskede dokument i godkendelseslisten, så det vises i previewet i højre side. Tryk på Annotér i båndet for at åbne det valgte dokument i annoteringstilstand.

image
Figur 6. Annotér i båndet

I annoteringstilstand er kassen med annoteringsværktøjer som standard i bunden af skærmen. Du kan flytte kassen ved at trykke på den og rykke den til det ønskede sted. F2 Manager 2 husker, hvor du har placeret kassen, når du åbner et dokument i annoteringstilstand.

Tryk på det ønskede værktøj i kassen for at anvende det. Læs mere om værktøjerne.

image
Figur 7. Dokument i annoteringstilstand

Tryk på Fortryd i værktøjslinjen øverst for at fortryde dine seneste annoteringer og gå tilbage til godkendelseslisten.

Tryk på Gem i værktøjslinjen øverst for at gemme dine seneste annoteringer og gå tilbage til godkendelseslisten.

Tryk på Forrige annotering eller Næste annotering for at skifte mellem annoteringer.

Du kan også lave tekstannoteringer i dokumentet. Tryk på tekstboksikonet textbox icon i værktøjslinjen for at åbne en tekstboks i dokumentet.

Tryk på tekstboksen, og skriv din tekst ved hjælp af tastaturet. Du kan ændre tekstboksens størrelse ved at trække i den lille blå plet i højre side. Du flytter tekstboksen ved at trykke på den, mens du rykker dens position i dokumentet.

image
Figur 8. Tilføj tekstboks

Tryk på det runde menuikon i øverste højre hjørne af tekstboksen for at åbne en menu, hvor du kan vælge skrifttype, skriftstørrelse, tekstfarve og baggrundsfarve. Fra menuen kan du fjerne tekstboksen igen ved at trykke på Fjern.

image
Figur 9. Menu til tekstboks

Tryk på blyantsikonet i værktøjslinjen for at vise kassen med de andre annoteringsværktøjer.

Dokumentet med annoteringerne gemmes som PDF-fil på godkendelsen på både F2 Manager 2 og i F2 Desktop. Når du åbner dokumentet igen på F2 Manager 2, kan du vælge at se PDF-filen med dine annoteringer eller du kan vælge at skjule annoteringerne og se det originale dokument.

Er der sket ændringer i det originale dokument efter du har annoteret det, såsom hvis en anden bruger har opdateret dokumentet i F2 Desktop, skal du være opmærksom på, at du kan komme til at overskrive dine oprindelige annoteringer, hvis du annoterer den nye version af det originale dokument.

PDF-filen med annoteringerne kan tilgås fra F2 Desktop for de andre godkendere på godkendelsen. Filnavnet for PDF’en bliver "[Oprindelig titel] (annoteret af [brugernavn]), som i nedenstående eksempel.

image
Figur 10. PDF-fil af annoteret dokument i F2 Desktop

I godkendelseslisten markerer et blyantsikon, at dokumentet er annoteret.

image
Figur 11. Blyantsikon på annoteret dokument på F2 Manager 2
Der kan kun ligge én F2 Manager 2-PDF på hver godkendelse. Det betyder, at hvis en godkender på et tidligere eller det nuværende trin allerede har annoteret dokumentet, risikerer brugeren at overskrive andres arbejde. Derudover vil filnavnet indikere navnet på den, der oprettede det oprindelige annotationsdokument, og derfor ikke vise hvem der sidst har annoteret.

Skjul og vis annoteringer

Du kan skjule dine gemte annoteringer. Tryk på Skjul annoteringer i båndet over previewet for at se det originale dokument uden dine annoteringer.

image
Figur 12. Skjul annoteringer

Tryk på Vis annoteringer for at se dine annoteringer igen.

Annoteringer i dokument-preview

Hvis du tidligere har lavet annoteringer i et dokument, kan du navigere mellem dem direkte i previewet ved at vælge Gå til forrige eller Gå til næste.

image
Figur 13. Navigér mellem annoterede sider i previewet

Behandl godkendelser

Du kan behandle godkendelser på F2 Manager 2 ved at returnere eller godkende dem. Derudover kan du genoptage en godkendelse, hvis den er returneret til dit trin fra en efterfølgende godkender.

image
Figur 14. Behandl godkendelse
Når du behandler en godkendelse som slusegodkender, kan det være dit sekretariat, der effektuerer eller tilpasser din beslutning om enten returnering eller godkendelse, inden godkendelsen sendes til det relevante godkendelsestrin. Læs mere om F2 Godkendelsessluse.

Returnér godkendelse

Tryk på Returner i båndet for at returnere den valgte godkendelse til et tidligere godkendelsestrin. En dialogboks åbner, hvor du vælger, hvem godkendelsen skal returneres til og hvem godkendelsen skal genoptages hos efterfølgende. Du kan skrive en bemærkning om, hvorfor du returnerer godkendelsen.

image
Figur 15. Returnér godkendelse

Tryk på OK for at returnere godkendelsen til dit valgte godkendelsestrin.

Tryk på Fortryd, hvis du ikke ønsker at returnere godkendelsen.

Godkend godkendelse

Tryk på Godkend i båndet for at godkende den valgte godkendelse. En dialogboks åbner, hvor du kan skrive en bemærkning, inden du godkender.

image
Figur 16. Godkend godkendelse

Tryk på OK for at godkende godkendelsen. Godkendelsen sendes videre til det næste godkendelsestrin, eller godkendes endeligt, hvis du er den sidste godkender.

Tryk på Fortryd, hvis du ikke ønsker at godkende godkendelsen.

Genoptag godkendelse

Når en godkendelse er returneret til dit trin fra en efterfølgende godkender, kan du genoptage den via båndet.

image
Figur 17. Genoptag fra båndet

Tryk på Genoptag i båndet for at genoptage den valgte godkendelse. En dialogboks åbner, hvor du vælger, hvem godkendelsen skal optages hos. Du kan også skrive en bemærkning.

image
Figur 18. Genoptag godkendelse

Chat på godkendelser

Du kan chatte på godkendelser, der ligger på F2 Manager 2. Er der en chat på en godkendelse, vises den på fanen "Chat" over previewet for godkendelsesdokumentet. Fra båndet kan du oprette en ny chat.

Du kan også modtage chats på godkendelser, som du ikke er godkender på. Den type chat vil kun optræde på chatlisten i sektionen "Chats". Godkendelsen vil ikke ligge på godkendelseslisten.

Du har en samlet oversigt over alle dine chats på F2 Manager 2 i chatlisten.

Opret ny chat på godkendelse

Tryk på Ny chat i båndet for at oprette en chat på den valgte godkendelse.

image
Figur 19. Ny chat på godkendelse

En dialogboks åbner, hvor du kan tilføje chatdeltagere. F2 Manager 2 foreslår dine hyppigst brugte chatdeltagere. Når du begynder at skrive i feltet "Søg efter deltagere", søger F2 Manager 2 efter brugere i F2’s partsregister. Du kan tilføje flere chatdeltagere på én gang.

Når du har tilføjet dine ønskede deltagere, trykker du på OK for at oprette chatten. Tryk på Fortryd, hvis du ikke ønsker at oprette chatten.

image
Figur 20. Tilføj chatdeltagere

Når du trykker OK åbner chatvinduet.

Dine valgte chatdeltagere vises øverst i chatvinduet. Du kan skrive din besked i skrivefeltet nederst. Tryk på send chat-ikonet for sende din besked.

image
Figur 21. Chatvinduet

Chatten er også tilgængelig på chatlisten.

Se chat på godkendelser

Når der er en eller flere chats på en godkendelse, vises fanen "Chat" over previewet af godkendelsesdokumentet. Er der en ulæst chat på en godkendelse, vil fanen "Chat" være markeret med fed på den pågældende godkendelse og selve chatten vil også være markeret med fed.

Tryk på en chat for at åbne chatvinduet.

image
Figur 22. Chats på godkendelse