F2 Arbejdstid i F2 Manager 2
F2 Arbejdstid giver din organisation mulighed for at afgrænse tidsrum for officiel arbejdstid for alle F2-brugere.
Når du logger ind i F2 Manager 2 udenfor den definerede arbejdstid, vil du se en gul bjælke i toppen af skærmen, der informerer dig om at du er udenfor arbejdstid, samt at dine handlinger ikke vil placere akter i andre brugeres indbakke og udløse notifikationer, før arbejdstiden begynder.
Du får stadig notifikationer fra F2 Manager 2 udenfor arbejdstiden, når du modtager godkendelser eller mødemateriale i appen. F2 Arbejdstid omfatter kun akter, der sendes til din indbakke.
Hvis det er nødvendigt at en godkendelse eller en chat skal modtages af andre brugere udenfor arbejdstiden, kan du aktivere straks-tilstand. Så vil dine handlinger placere godkendelsen eller chatten i andre brugeres indbakker og udløse notifikationer, selvom det er udenfor den definerede arbejdstid.
F2 Manager 2 deaktiverer automatisk straks-tilstand, når du lukker appen. |
Hvis du bruger F2 Godkendelsessluse, skal du være opmærksom på, at det kræver handlinger fra sekretariatet, før godkendelsen dukker op i indbakken hos modtageren, selvom du har aktiveret straks-tilstand i F2 Manager 2. Du kan opsætte godkendelsen til at effektuere straks for at undgå det. |