Brug F2 Messenger

Du åbner F2 Messenger fra "Min Indbakke" i F2 Touch. Tryk på Messenger-ikonet icon ved siden af menuikonet i venstre hjørne af vinduet.

messenger icon
Figur 1. Åbn F2 Messenger fra "Min indbakke"

Du kan også trykke på menuikonet eller swipe til højre for at få vist en oversigt over lister og mapper. Tryk på F2 Messenger under standardlisterne for at åbne F2 Messenger.

messenger list
Figur 2. Åbn F2 Messenger fra listeoversigten

F2 Messenger består af tre områder:

Opret en samtale

I F2 Messenger kan du enten deltage i samtaler med enkelte brugere eller grupper af brugere.

Tryk på tilføj-ikonet image93 for at åbne vinduet "Ny besked".

add chat
Figur 3. Opret samtale

Her kan du fremsøge brugere ved hjælp af deres navn eller e-mail. Tilføj den eller de brugere, som du vil starte en samtale med og tryk på Næste.

find participants
Figur 4. Fremsøg andre brugere

Når du åbner en samtale vises samtalevinduet.

new conversation
Figur 5. Skriv besked

Nederst er der et tekstfelt, hvor du kan skrive din besked. Tryk på send-ikonet for at afsende din besked.

chat window
Figur 6. Send en besked
Hvis du opretter en ny samtale med brugere, som du allerede har haft en samtale med tidligere, vil den fortsætte i samme tråd, medmindre du har omdøbt samtalen.

Når du opretter en samtale, kan en bruger vælge at acceptere eller afvise samtalen.

Du kan overføre en samtale til F2 med henblik på journalisering.

To typer af samtaler

Der findes to typer af samtaler i F2 Messenger.

Samtaler med enkelte brugere

I samtaler med enkelte brugere har du ikke mulighed for at tilføje nye brugere til samtalen. Hvis du ønsker at chatte med flere brugere, skal du i stedet oprette en gruppesamtale.

Gruppesamtaler

Gruppesamtaler er samtaler, hvor der indgår tre eller flere brugere. Du opretter gruppesamtaler på samme måde som du opretter samtaler med enkelte brugere.

Du kan forlade en gruppesamtale, som du ikke er ejer af. Du bliver ejer af en samtale, når du opretter den.

Gå til samtalens samtaleindstillingssvindue for at få vist en oversigt over deltagere.

Liste med overblik over dine samtaler

Når du åbner F2 Messenger vises en liste over de samtaler, som du deltager i. Brug søgefeltet i toppen af vinduet til at filtrere listen efter samtalens titel eller en deltagers navn.

Den samtale, der senest er modtaget beskeder i, befinder sig øverst i listen. Hvis der er ulæste beskeder vises et notifikationsikon ud for samtalen. En grøn cirkel indikerer, at en eller flere brugere i samtalen er online.

messenger
Figur 7. Listen viser alle samtaler, du deltager i

Du kan trykke på Hjem-ikonet i øverste venstre hjørne for at vende tilbage til indbakken i F2 Touch.

home icon
Figur 8. Tryk på ikonet Hjem for at vende tilbage til F2 Touch
De profilbilleder, som vises i samtaler i F2 Messenger, overføres fra F2. Du skal derfor have et profilbillede i F2 for at få det vist i F2 Messenger.

Notifikationer

I F2 Touch vises en notifikation på F2 Messenger-ikonet, når der er ulæste beskeder.

notifications inbox
Figur 9. Ulæste beskeder i F2 Messenger
Notifikationer i F2 Messenger vises, hvis du har tilladt push-notifikationer i F2 Touch.

Afvis og blokér brugere

Når du tilføjes til en samtale, vil du altid blive bedt om at bekræfte, at du ønsker at deltage. Det er muligt at afvise eller afvise og blokere brugere, som anmoder om at starte en samtale.

block user
Figur 10. Afvis og blokér, afvis eller acceptér ny samtale

Tryk på Afvis og blokér for at fjerne samtalen fra din samtaleliste og tilføje den bruger, som har oprettet samtalen, til din liste over blokerede brugere.

Tryk på Afvis for at fjerne samtalen fra din samtaleliste.

Tryk på Acceptér for at acceptere samtalen og åbne den.

Blokerede brugere

Hvis du blokerer en bruger vil brugeren ikke kunne fremsøge dig i F2 Messenger, og du vil heller ikke kunne fremsøge brugeren. Du kan se en oversigt over blokerede brugere ved at trykke på ikonet i øverste højre side på listen over samtaler.

blocked users icon
Figur 11. Åbn oversigten over blokerede brugere

Vinduet "Blokerede kontakter" åbner. Her kan du fjerne blokeringen ved tryk på krydset ud for brugerens navn.

blocked users
Figur 12. Blokerede brugere
Eksisterende samtaler med en blokeret bruger vil fortsat findes i F2 Messenger, og du kan også blive tilføjet til gruppesamtaler af andre brugere, hvor den blokerede bruger indgår.