Valg af standardindstilling for bilag
F2 Metadata Remover har en række tilgængelige standardindstillinger for bilag. Med dem kan du undgå at tage stilling til, om dokumenter skal renses for kommentarer og metadata, hver gang du sender et bilag eller dokument med en e-mail. Du kan indstille standardformat og visning af metadataassistenten ved at klikke på menupunktet Personlige indstillinger på fanen ”Indstillinger” i hovedvinduet.
Dialogen ”Personlige indstillinger” åbner. Klik på fanen Forsendelser i listen til venstre i dialogen for at tilgå indstillingen for forsendelser. Her findes indstillingsmuligheder for vedhæftede dokumenter.
Under ”Vedhæftede dokumenter” vælger du, hvilket standardformat vedhæftede dokumenter skal have, når en akt sendes til en ekstern modtager. Herudover kan du bestemme, om dokumenterne skal renses for interne metadata med F2 Metadata Remover.
Funktion | Beskrivelse |
---|---|
”Vælg et standardformat for vedhæftede dokumenter på akter ved afsendelser” |
Vælg, hvilket format vedhæftede dokumenter får, når du sender en e-mail til ekstern modtager: ”PDF” eller ”Original”. |
”Rens vedhæftede dokumenter ved afsendelse, f.eks. for kommentarer” |
Vælg, om vedhæftede dokumenter skal renses for metadata, når du sender dem i en e-mail. Rensningen omfatter også kommentarer. |
”Spørg mig, hvilket format vedhæftede dokumenter skal have ved afsendelse (metadataassistent)” |
Vælg, om du vil se dialogen ”Metadataassistent”, inden du sender en e-mail til en ekstern part. I dialogen kan du vælge, hvilket format et dokument skal sendes i, og om det skal renses for metadata. Figur 3. Dialogen "Metadataassistent"
|