Få overblik over parter
Alle parter i F2 er samlet i partsregisteret. Her kan du fremsøge interne og eksterne parter, se og opdatere deres kontaktoplysninger i partsegenskabsdialogen og oprette nye parter.
cBrain anbefaler, at organisationen løbende vedligeholder og rydder op i partsregisteret, så oplysningerne altid er opdaterede. |
Du tilgår også partsregisteret, når du tilføjer parter via dialogen "Vælg parter". Du kan åbne dialogen fra felter på akter, sager, chats og noter, hvor du kan tilføje parter. Når du åbner partsegenskabsdialogen for en part, du har tilføjet en akt eller en sag, vises partens oplysninger i kontekst af den pågældende akt eller sag.
Partsregisteret
F2 indeholder et fælles partsregister for hele organisationen med interne og eksterne parter. Partsregistrets eksterne parter består af fælles parter, som kan tilgås af alle F2-brugere uanset enhed, og private parter, kun du kan se.
Partsregisteret tilgås ved at klikke på Partsregister-ikonet over listevisningen i venstre side af hovedvinduet. Herefter vises partsregisterets træstruktur i listevisning, mens indholdet af den markerede liste vises i resultatvisningen.
Du har forskellige muligheder for at fremsøge parter i partsregisteret. Vælg eksempelvis en specifik knude i træstrukturen og lav en simpel filtrering eller fritekstsøgning, eller lav en avanceret søgning blandt alle eksterne parter.
Dialogen ”Vælg parter”
Du kan åbne en søgedialog, "Vælg parter", fra metadatafelter på akter og sager og fra feltet "Tilføj deltagere" på chats og noter. Søgedialogen viser partsregisteret inklusive dets træstruktur og resultatliste. Brug dialogen til at lave avancerede søgninger efter parter i et stort register, eller til at holde overblikket når du skal tilføje flere parter på én gang.
Klik på partsikonet i et felt for at åbne dialogen. Har du valgt "Vælg én part" (1), kan du dobbeltklikke på den relevante part i resultatlisten for at tilføje vedkommende til feltet og samtidigt lukke dialogen. Skal du vælge en enhed eller myndighed som part, skal du trykke på parten i træstrukturen og derefter på OK (2) i båndet.
Dobbeltklikker du på en part eller en knude i træstrukturen, skifter indstillingen til "Vælg flere parter", og parten bliver tilføjet "Valgte parter". |
Har du valgt "Vælg flere parter" (1), tilføjes parten til feltet "Valgte parter" (3), når du enten dobbeltklikker på parten eller klikker på parten og efterfølgende klikker på Tilføj part(er) (4) i båndet. Du kan også tilføje flere parter til "Valgte parter" på samme tid. Markér de ønskede parter, og klik på Tilføj part(er) (4).
Klik til sidst på OK (2) for at tilføje de valgte parter til det oprindelige felt og lukke dialogen.
Forskelle mellem "Vælg parter" og "Vælg part"
Der er enkelte felter, der kun kan udfyldes med én part. Når du her klikker på partsikonet , åbner derfor søgedialogen "Vælg part", hvor du kan søge i din organisations partsregister.
Du kan vælge en part på to måder:
-
Klik på en part i resultatlisten eller i træstrukturen og herefter på OK i båndet.
-
Dobbeltklik på en part i resultatlisten eller i træstrukturen.
Dialogen lukker herefter, og parten tilføjes feltet.