Akter

Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes.
Vores Quick Guide om dokumenter, akter og sager kan hjælpe dig med at holde styr på sammenhængen mellem dem.

I F2 starter alt arbejde med en akt. Du kan eksempelvis vedhæfte dokumenter eller tilføje en godkendelse eller en bestilling til en akt. Du kan også tilføje chats og noter til akten, eller sende den som en e-mail eller som Digital Post. Du kan begrænse eller udvide adgangen til en akt for at styre, hvem der kan se og arbejde med den. Det kan du læse mere om under adgangsstyring.

Læs her, hvordan du arbejder med akter i F2, herunder de forskellige funktioner i aktvinduet. Du kan blandt andet læse om aktens metadata, de avancerede funktioner på aktens bånd og hvordan du tilknytter akten til en sag.

Aktvinduets opbygning

Aktvinduet kan tilgås på to måder:

  • Opret en ny akt

  • Åbn en eksisterende akt.

image
Figur 1. Aktvinduets opbygning

Aktvinduet består af 6 elementer:

  1. Aktens titel og id-nr.

  2. Brugeridentifikationen, der bl.a. viser, hvem brugeren er, og den aktuelle enhed, som brugeren er logget ind i.

  3. Aktens metadata såsom den ansvarlige for akten, aktens frist, emneord o.l.

  4. Dokumentområdet, hvor aktens vedhæftede dokumenter kan findes.

  5. Skriveruden (selve aktdokumentet), hvor brugeren skriver sin tekst.

  6. Faner på akten:

    • "Akt" er den primære fane, som indeholder menupunkter til kommunikation, behandling og styring af akten. Fanen svarer til "Hovedvinduet" i hovedvinduets bånd.

    • ”Avanceret” indeholder funktioner til bl.a. valg af forsendelsestype, oprydning og overblik over involverede parter, versionering og historik.

    • "Parter" viser en oversigt over de parter, der er involveret i den pågældende sag. Fanen har samme funktioner som den tilsvarende fane i aktvinduet.

    • "Hjælp" giver adgang til F2’s hjælpefunktioner, blandt andet små artikler om at bruge F2 og links til længere artikler på F2 Docs.

    • "F2" giver adgang til en række funktioner såsom dokumentgendannelse.

Visningen i aktvinduet varierer alt efter, om aktdokumentet eller et vedhæftet dokument er valgt i dokumentområdet. Klik på et vedhæftet dokument for at vise et preview af dokumentet i skriveruden. Skift visningen ved at klikke på dokumenterne i dokumentområdet. Læs mere om aktens skriverude i afsnittet Aktens skriverude.