Aktdokumentet
Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes. |
I de følgende afsnit gennemgås aktdokumentet, der kan redigeres i aktens skriverude.
Aktens skriverude
Under aktens metadatafelter vises aktens skriverude.
Skriveruden er en standardskriverude med en skriverudes gængse funktioner som anvendes, når der skrives i selve aktdokumentet. Her kan bl.a. vælges skrifttype, farver, punktstørrelse osv.
F2 leveres med Calibri som standardskrifttype og enkelt linjeafstand i aktdokumentet. |
Vær opmærksom på følgende funktioner i skriveruden:
Ikon | Funktion | Beskrivelse |
---|---|---|
|
Fortryd/Annuller fortryd |
Ved klik på venstre fortryd-pil fortrydes den seneste handling i skriveruden. Ved klik på den højre fortryd-pil annulleres den seneste fortrydelse. Funktionen virker kun, så længe ændringerne ikke er gemt. |
Indsæt/ret hyperlink |
Her indsættes og/eller redigeres hyperlinks i skriveruden. Ved klik på ikonet åbner dialogen ”Indsæt/ret hyperlink”. Her angives den tekst/titel, som skal vises i aktdokumentet, og derefter indsættes hyperlinket i feltet ”URL”. I dialogen kan du også søge efter elementer som akter og dokumenter i F2. Det gør du ved at indtaste søgeordet i feltet "Fremsøg links til F2-entitet". Når du har fundet den rigtige entitet, dobbeltklikker du på søgeresultatet. Linket til entiteten bliver derefter automatisk indsat i linkfeltet. Hvis du ikke selv har udfyldt feltet "Titel" med den tekst, du ønsker, udfyldes feltet automatisk med entitetens navn. Figur 2. Søg efter elementer i F2. Resultaternes ikon indikerer deres type.
Du kan gøre din søgning efter entiteter mere specifik ved brug af præfikser. Du kan bruge "a:", "s:", "d:" eller "p:" i din søgning for at specificere, om du søger efter henholdsvis en akt, en sag, et dokument eller en part. Ved klik på OK figurerer den angivne titel som et hyperlink i aktdokumentet. Hyperlinket er først klikbart, når akten er gemt. |
|
Indsæt signatur |
Klik på Indsæt signatur for at se en dropdown-menu med listen over tilgængelige signaturer. Læs mere om signaturer. |
|
Sprogvælger |
Vælg sprog i dropdown-menuen. Det valgte sprog styrer stavekontrollen for teksten i skriveruden samt sproget for skriverudens højrekliksmenu. Der kan som standard vælges mellem dansk og engelsk, men flere sprog kan tilføjes via en konfiguration. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain. |
Skriverudens højrekliksmenu
I skriverudens højrekliksmenu kan du som standard vælge stavekontrol for enten dansk eller engelsk. Det er muligt at tilføje flere sprog i samarbejde med cBrain. Du kan også ændre skriveretning via højrekliksmenuen.
Ved højreklik på et URL- eller f2p-link er det muligt at åbne linket i et nyt vindue, også når akten er i redigeringstilstand.
Det er gennem en konfiguration muligt at slå funktionen Føj til ordbog til i højrekliksmenuen. Når du har aktiveret funktionen gennem "Brug nye redigeringsmuligheder i aktdokumenter" i din personlige opsætning, kan du tilføje ukendte ord i aktens skriverude til din ordbog. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain. |
Udskriv aktdokument
Klik på Udskriv i aktvinduets bånd for at generere og udskrive en PDF-fil af aktdokumentet. Indholdet af PDF-filen bestemmes af en skabelon, der kan konfigureres i samarbejde med cBrain.
Læs mere om at udskrive via aktvinduet.